Den danske it-skkerhedsvirksomhed, Logpoint, har meddelt ansættelsen af Niels Onat som ny Regional Director for Norden og Baltikum, og han blliver ansvarlig for Logpoints fortsatte vækst i de nordiske hjemmemarkeder og skal stå I spidsen for det voksende team af cybersikkerhedsspecialister i området.
“Jeg er begejstret for at blive en del del af Logpoint, som er den eneste europæiske leverandør af SIEM og SOAR-løsninger som benyttes overalt i Norden. Selvom vi har rigtigt mange kunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland, så er der et betydeligt vækstpotentiale,” siger Niels Onat i forbindelse med ansættelsen.
Han kommer til stillingen med mere end 25 års erfaring indenfor IT og cybersikkerhed. Senest styrede han sikkerhedsvirksomheden Ezenta igennem et årti med trecifrede vækstrater, og spillede en hovedrolle da virksomheden blev købt og med stor succes integreret i den europæiske cybersikkerhedsvirksomhed Nixu. Senest har han været med til at etablere Cyber Trust afdelingen hos Logpoints partner Devoteam.
”Manglen på kvalificeret arbejdskraft indenfor cybersikkerhed er en af de største udfordringer, når vi skal sikre den digitale transformation. Managed Security Service Providers (MSSP), serviceudbydere som kombinerer ekspertise og stordriftsfordele, kan levere effektiv cybersikkerhed og det er en afgørende del af løsningen. I Logpoint vil jeg prioritere at udvide vores partnerskaber i dette vigtige segment,” siger Niels Onat videre.
Niels Onat tiltrådte stillingen som Regional Director 1. juli 2022 og efterfølger Martin Fribrock, som har stået i spidsen for det nordiske Logpoint-team de sidste to år. Fribrock har besluttet at forlade Logpoint for at søge nye udfordringer.

