Flere og flere produktionsvirksomheder forventer, at der er nedgangstider forude. Lavere produktion, faldene omsætning og stigende ledighed i deres respektive branche.
Tallene peger i det store hele i den forkerte retning. Dalende forventninger til såvel produktion, beskæftigelse og omsætning har indfundet sig hos en stadigt større del af det danske erhvervsliv.
Det skriver TEKNIQ Arbejdsgiverne.
“Virksomhederne er fortsat påvirket af invasionen i Ukraine, stigende priser samt problemer med leverancer af energi og varer. Det er flere mørke skyer som truer og det påvirker også virksomhedernes produktionsforventninger og ordrebeholdninger,” siger cheføkonom Maria Schougaard Berntsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Netop er produktionsforventningerne ude i virksomhederne på det laveste niveau siden september 2020, I både bygge og anlæg er for tallene for vurdering af ordrebeholdning såvel som beskæftigelsen faldet støt siden februar i år.
“Med den seneste tids høje inflation, pris- og rentestigninger – samt generelt faldende forbrugstillid, giver de seneste tal et indtryk af at farten på den nuværende højkonjunktur dæmpes, og vi ser en afmatning i økonomien,” siger Maria Schougaard Berntsen.

