Modebranchen skal sænke deres CO2-udledning i meget vidt omfang, og til det formål har de brug for værktøjer, der kan udregne besparelserne.
Der skal mere fokus på miljøbelastning, CO2-udledning og meget andet i modebranchen fremover, og netop derfor er det nye bæredygtighedsdirektiv fra EU, CSRD, som gælder fra regnskabsåret 2025, blevet sat i verden.
Direktivet skal være med til at øge branchen og virksomhedernes fokus på vurdering af miljøbelastninger og herunder klimabelastninger.
“For mange virksomheder ligger en stor del af blandt andet deres drivhusgasemissioner i de såkaldte Scope 3-emissioner, der dækker over indirekte udledninger fra produktionen af fx udstyr, maskiner, køretøjer, som virksomheden har købt. En korrekt brug af en miljøvurdering er et af de effektive midler til at nedbringe emissionerne i dette tredje scope,” siger Michael Søgaard Jørgensen, lektor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.
Data er ikke nok
Hos den danske it-virksomhed, Elbek & Vejrup, har man sat sig for at hjælpe modebranchen i den miljørigtige retning – og til det formål har man udviklet en ny CO2-beregner – rettet mod virksomheder inden for mode, produktion, handel og engros, der bruger ERP-systemet Dynamics 365 Business Central, og gør det muligt at dokumentere CO2-udledning fra både egen produktion og leverandørkæden.
“De fleste danske virksomheder skal fremover foretage myndighedsrapportering af deres udledning og mange er allerede godt i gang. Vi har imidlertid oplevet en stigende efterspørgsel fra virksomheder, der mere præcist ønsker at dokumentere miljømæssig ansvarlighed i produktionsleddet. De behov møder vi nu med vores nye CO2-beregner,” siger Ralf Daugbjerg, der er seniorkonsulent hos Elbek & Vejrup.
Michael Søgaard understreger dog samtidig, at data fra en beregner ikke er nok, hvis det skal ændre virksomhedens klimabelastning. For hvis ikke virksomhederne prioriterer at få anvendt de data, som en miljøvurdering leverer, så er man lige vidt.
“De virksomheder, som praktiserer en troværdig livscyklus-baseret miljøledelse og afsætter de nødvendige ressourcer til at bruge de modtagne eller beregnede data fremadrettet, får en stor fordel. Det handler om at forstå og bruge data til f.eks. at indgå strategiske partnerskaber med underleverandører, om at de i løbet af nogle år gennemfører de nødvendige klimakrav,” siger han
Samtidig mener han. at det vigtigt ikke kun at se på klimabelastning, men også på andre typer miljøbelastning som ressourceforbrug.
Hos Elbek & Vejrup, der betjener nogle af landets hurtigst voksende og mest proaktive mode- og produktionsvirksomheder på bæredygtighedsområdet, mener man også, at mange virksomheder vurderer i dag et produkts samlede livscyklus, fra design og distribution til anvendelse og bortskaffelse.
Derfor er beregneren udviklet til at inkludere alle disse faser, så virksomheder kan få et fuldt overblik over produktets miljøaftryk.
“Vores intention er at skabe en gamechanger for blandt andet modeindustrien, og lige nu findes ikke nogen mere detaljeret CO2-beregner på markedet,” siger Ralf Daugbjerg.