Samarbejdsprogrammer er i løbet af de seneste år blevet essentielle værktøjer i de fleste virksomheder, men udviklingen har en slagside, frygter it-professionelle. 7 ud af 10 vurderer i dag, at de i år bliver ramt af cyberangreb gennem programmerne, viser ny undersøgelse.
Teams, Zoom, Slack og mange andre online-samarbejdsprogrammer er blevet en integreret del af hverdagen i mange danske virksomheder, og udviklingen ser ikke ud til at stoppe foreløbigt. Tværtimod. Udviklingen tog for alvor fart under corona-nedlukningerne, og i dag er programmerne vigtige redskaber for virksomheder og medarbejdere.
Det svarer 9 ud af 10 it-professionelle i en ny global undersøgelse, som it-sikkerhedsvirksomheden Mimecast står bag. Den udbredte brug af programmerne vækker dog også bekymring. For med de nye programmer kommer også frygten for at komme til at invitere uvelkomne mennesker ind i systemet.
“Samlet set forventer 72 % af 1.700 respondenter, at deres virksomhed i 2023 bliver ramt af et cyberangreb gennem et samarbejdsprogram. Blandt de 100 danske respondenter gælder det for hele 85 %. Frygten er ganske berettiget,” mener senior sales engineer for Mimecast i Danmark, Niels Frederiksen.
Han fortæller videre at brugen af chat- og videomødeprogrammer er steget eksplosivt. I mange virksomheder er medarbejderne blevet sluppet løs i et relativt nyt digitalt territorium for at sikre produktiviteten, hvor sikkerheden nødvendigvis ikke er blevet tænkt ind.
”Vi oplever, at man i mange virksomheder mangler de nødvendige sikkerhedsløsninger og uddannelse af medarbejderne, og det kommer også til udtryk i bekymring blandt dem, der står for it-sikkerheden ude i virksomhederne.” siger Niels Frederiksen.
Sikkerheden er utilstrækkelig
At sikkerheden for samarbejdsprogrammerne halter kan de fleste af respondenterne i undersøgelsen nikke genkendende til. 62 % mener således, at programmernes egen sikkerhed er utilstrækkelig, mens 57 % vurderer, at virksomhedens øvrige sikkerhedsløsninger for programmerne ikke leverer den tilstrækkelige sikkerhed.
”Der er tydeligvis behov for at løfte sikkerheden på det her område – både teknisk og gennem uddannelse. Cyberkriminelle søger ofte derhen, hvor brugerne befinder sig, og derfor er det bare et spørgsmål om tid, før de udnytter de programmer, som er en fast del af medarbejdernes hverdag,” siger Niels Frederiksen.
Ifølge Niels Frederiksen består nogle af udfordringerne i, at medarbejderne installerer programmerne på personlige enheder, virksomheden ikke kan beskytte. At medarbejderne deler mange informationer gennem tjenesterne, og det øger risikoen for datalæk.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk