”Du skal svinge med bestyrelsesformanden”
Det er helt afgørende, at du har god kemi med formanden i en bestyrelse, hvis du skal sige ja til at tage en bestyrelsespost i en virksomhed. Sådan lyder rådet fra den erfarne erhvervsmand Lars Frederiksen, som gennem en række år var topchef i Chr. Hansen-koncernen og de seneste mange år har beklædt en række bestyrelsesformandsposter i toppen af dansk erhvervsliv og i udlandet.
Lars Frederiksen er gæst i det seneste afsnit af podcasten ’Bestyrelsen’, som udgives af erhvervsmediet MarketConnect.
Lars Frederiksen forklarer om sin egen tilgang til at sige ja til at træde ind i en bestyrelse:
”Jeg er så privilegeret, at jeg kan vælge, om det ligger godt i maven, om man så må sige – ligesom Daloon-forårsrullerne. Det skal være et selskab, som jeg har et værdifællesskab med. Det skal være et selskab, hvor jeg kan bidrage med noget. Det skal også være et selskab, hvor jeg kan lære noget. Og sidst men ikke mindst, så skal der være en bestyrelsesformand, som jeg kan svinge fornuftigt sammen med. Det er nok det vigtigste råd, jeg har til folk, der overvejer at gå ind i en bestyrelse. Det er at sikre sig, at den formand, som selskabet har, er en, som man ligesom svinger sammen med,” siger han.
Hør episode 4 af vores podcast Bestyrelsen her
Lyt også med her
Denne podcast er sponsoreret af
