Den blot to år gamle startup, Landfolk, har en ambition om at blive Europas foretrukne platform for premium sommerhuse og har netop rejst sin anden runde kapital på 28 mio. kr. fra SEED Capital.
Store ambitioner kræver den rette kapital i ryggen. Og skal man som startup for alvor ud over rampen, så kræver det de rette samarbejdspartnere og risikovillige investorer, og det har Landfolk nu fundet i SEED Capital, der tidligere har investeret i Trustpilot, Lunar, Vivino og Endomondo.
Det danske sommerhus-startup, der er en platform, der udbyder unikke sommerhusoplevelser i både Danmark, Tyskland og Norge, har ikke mere end to år på bagen, men har allerede store investorer som HEARTLAND og nu også SEED Capital med ombord.
I sine første to år er Landfolk gået fra ingen til mere end 1000 håndplukkede sommerhuse på tværs af både Danmark, Norge og Tyskland. Og planen er at fordoble antallet af sommerhuse i løbet af 2023.
“Vi håndplukker vores sommerhuse ud fra nøje udvalgte kriterier, som både tiltrækker nye sommerhusgæster og sommerhusejere. Det er bl.a. sommerhusejere, som aldrig kunne finde på at udleje ved et traditionelt udlejningsbureau. Og en ny generation af sommerhusejere, som har lagt enormt stor energi og ressourcer i at indrette og gøre deres sommerhus personligt og lækkert” siger CEO Christian Schwarz Lausten.
Hos SEED Capital har man også store forventinger til den investering, der er blevet foretaget i startuppen.
“Vi har enormt gode erfaringer med at investere i aarhusianske startups som Trustpilot og Lunar, der begge er blevet unicorns. Så der er nok for Landfolk at leve op til”, siger Ulla Brockenhuus-Schack, Managing Partner i SEED Capital.
Siden den første spæde start, er mere end 60.000 bookinger foretaget gennem Landfolk, og selvom fremgangen var været markant de første to år, er det vigtigt for folkene bag selskabet at holde momentum, og blive ved med at skubbe virksomheden fremad. Ambitionen er at have markedets stærkeste digitale platform, der gør det nemmere at udleje sit sommerhus på en tidssvarende måde.
“Vi har over de seneste tre måneder lanceret Landfolk i Tyskland og Norge, hvor vi har ramt et hul i markedet; det vælter ind med husejere, for hvem det er enormt vigtigt med stor fleksibilitet og kontrol over udlejningen af deres sekundære hjem. Det bliver en stor og spændende opgave, som vi kommer til at investere mange ressourcer i”, fortæller Christian Schwarz Lausten.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk