Bygherrer og entreprenører er med bygningsreglementet BR23 nu tvunget til at tage CO2-regnskabet alvorligt. Dokumentation og viden bliver et afgørende konkurrenceparameter, forudser betonelementproducenten Spæncom.
Den grønne omstilling af byggebranchen har potentiale til at blive afgørende for den samlede grønne omstilling af Danmark. Byggeriet står for en ganske betydelig del af landets samlede CO2-udledning, og når der spares procenter i udledningen i byggeriet, er det hele Danmarks klimaregnskab, der vinder på det.
Der er de seneste år kommet skrappere krav til bæredygtige materialer og analyser, og byggebranchens aktører står overfor en ny virkelighed med langt større krav til bæredygtige valg, LCA-analyser og frem for alt dokumentation af miljøpåvirkning vil påvirke alle nye byggerier i fremtiden. Her spiller bygningsreglementet BR23 en afgørende rolle.
“Det er fair at sige, at BR23’s bæredygtige tilgang til byggeriet endnu ikke har haft sin fulde effekt på byggebranchen. Vi forventer derfor, at der inden længe vil ske en eksplosion i henvendelser om byggematerialer- og løsninger, som kan leve op til de nye krav i BR23,” siger Morten Erikstrup, salgsdirektør hos betonelementproducenten Spæncom.
En ny nødvendighed
Hos den landsdækkende bygningsentreprenør H. Skjøde Knudsen har man godt styr på de nye regler og bestemmelser. Det skyldes blandt andet, at virksomheden har ønsket at være på forkant med den grønne omstilling, og derfor arbejder tæt sammen med betroede aktører og producenter, fortæller teknisk direktør, Allan Arno.
“Det er vigtigere end nogensinde at finde de rette samarbejdspartnere og leverandører til vores projekter. Betonelementerne udgør jo typisk en meget stor del af et byggeris CO2-regnskab, så producenterne skal kunne spille ind i vores arbejde langt tidligere i processen end ved konventionelle byggerier og hjælpe os med at finde de rette løsninger til at nå målene for projektet,” siger Allan Arno.
Effekten af BR23 følges også tæt af landets forskere, som analyserer og måler på effekten af de nye tiltag.
“Med BR23 er der skabt opmærksomhed om nødvendigheden af den grønne omstilling i byggeriet, ligesom der er sat de første grænser og værdier at arbejde ud fra for aktørerne. Men bæredygtighed i byggeriet omfatter langt flere faktorer end kun at måle på CO2-udledning, og der er fortsat lang vej igen for branchen,” siger Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet.
Han slår samtidig fast, at udviklingen drives frem af efterspørgslen på produkter, rådgivning og ydelser. Så når bygherre, entreprenører, rådgivende konsulenter og producenter stiller skærpede bæredygtighedskrav til hinanden og det endelige produkt, bygningen, har det en positiv effekt på branchen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

