Køb af kopivarer er uventet populært blandt unge, viser ny analyse. Det er skadeligt for forbrugere og et angreb på dansk erhvervsliv, der kan koste virksomheder livet. Eksperter råber vagt i gevær.
Der har de seneste år været en række opsigtsvækkende sager om kopiering af varer og designs i Danmark, og sagerne har i flere tilfælde ført til hårde domme og millionerstatninger.
Ikke desto mindre viser en ny undersøgelse fra den europæiske varemærkeorganisation EUIPO, at 53 procent af danske unge har det fint med køb af kopivarer, hvis de er utilfreds med prisen på originalvaren.
Det er en dårlig nyhed, der blandt andet rammer mange danske virksomheder, lyder det fra juridisk konsulent, Mie Nancy Grouleff.
“I Danmark bør vi se salget af kopivarer som et angreb mod virksomhederne og som skadeligt for forbrugerne. Virksomhederne mister omsætning og forbrugerne erhverver varer som ikke er underlagt den regulering og kontrol, som gælder for originalerne, siger hun, og fortæller videre, at særligt SMV’er er i farezonen for at måtte dreje nøglen om, hvis de bliver udsat for kopieringer.
Tidligere i år slog en rapport fra OECD fast, at små virksomheder har 34% mindre sandsynlighed for at leve efter fem år, hvis de har fået krænket deres oprethavsrettigheder. Og den skadelige konsekvens af kopieringerne komme ikke bag på professor i ophavsret ved Københavns Universitet, Morten Rosenmeier.
“Det kan jo være skadeligt, at nogen kopierer ens produkter, fordi de dermed tager ens marked og herudover kan der også ligge noget skadeligt i, at visse produktefterligningssager ikke alene tager ens marked, men også mere alment ødelæggende for ens brand.”
Uretfærdig afgørelser
Patent- og Varemærkestyrelsen påpeger, at næsten hver tredje unge dansker i undersøgelsen, 29 procent, angiver, at de bevidst har købt kopivarer. Til sammenligning er gennemsnittet blandt EU’s unge 26 procent.
“Det er nogle opsigtsvækkende tal, og det bekymrer os, at så mange unge bevidst køber kopivarer. De risikerer at udsætte sig selv for sundheds- og sikkerhedsmæssige farer. Vi ved, at forfalsket kosmetik kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, ligesom forfalsket elektronik kan risikere at bryde i brand. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper de unge med at passe på sig selv ved at styre uden om kopivarerne,” siger Barbara Suhr Jessen, sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen, i en pressemeddelelse.
Flere eksperter og organisationer har det seneste års tid været fremme med krav om strengere straffe for kopiering end dem, vi i dag ser i de sager, der rejses. I dag beregnes erstatningen ud fra det tab, den kopierede virksomhed har tabt, og ikke det, krænkeren har tjent på kopieringen.
Også Morten Rosenmeier mener, at dette er en forkert måde at straffe ulovlighederne på.
“Jeg synes, der er noget underligt i, at man som krænker af et design, kan slippe med at betale et vederlag beregnet ud ud fra krænkerens billige pris. Samtidig mener jeg, at det er helt forkert, at man fra domstolenes side er afvisende overfor at se på, at den krænkede part har lidt et større tab end dette.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk