FTZ, Danmarks største leverandør af reservedele og værkstedsløsninger, har etableret sig som den mest erfarne og vidende aktør, når det kommer til elbiler. Med et bredt sortiment, omfattende teknisk support og adgang til international viden via moderselskabet MEKO, er FTZ i front, når danske værksteder skal rustes til håndtering af elbiler.
FTZ har gennem flere år arbejdet målrettet på at opbygge en stærk dækning inden for reservedele til elbiler – herunder Tesla. I dag tilbyder FTZ mere end 900 forskellige reservedele til Tesla alene, og over 1.900 dele, når man medregner bilspecifikke fælge og tilbehør. Sortimentet dækker alt fra skadedele med OE-lignende kvalitet til teknisk avancerede højvoltskomponenter.
“Elbiler stiller nye krav til både værksteder og grossister, og vi har i flere år investeret massivt i at være helt i front på dette område. I dag er vi den mest erfarne spiller i Danmark, når det gælder elbiler – både målt på viden, sortiment og teknisk understøttelse,” udtaler Ole Banke,
Head of Product & OE i FTZ.
Trækker på europæiske erfaringer
Som en del af MEKO-koncernen trækker FTZ desuden på indsigter og erfaringer fra nogle af Europas mest modne elbilmarkeder – ikke mindst Norge, hvor elbiler i dag udgør langt størstedelen af salget af nye biler. Den viden anvendes aktivt til at forme sortiment, service og support i Danmark.
“Vi lærer konstant af vores søsterselskaber i Norden, og det giver os en unik fordel. Vores værksteder får adgang til løsninger, der allerede er afprøvet og optimeret i markeder, som ligger flere år foran Danmark i elbiludviklingen,” forklarer Michael Gadegaard, CEO i FTZ.
FTZ har samtidig fordoblet salget af reservedele til elbiler på blot ét år. Ifølge selskabet skyldes væksten både det stigende antal elbiler i Danmark og det faktum, at flere og flere værksteder vælger FTZ som deres foretrukne partner, når det kommer til servicering af elbiler.
FTZ Akademi – en vigtig faktor
En vigtig faktor i FTZ’s elbilsatsning er FTZ Akademi, der tilbyder specialiserede kurser og certificeringer i el- og hybridteknologi. Akademiet udbyder både fysiske kurser og online undervisning og har tilknyttet et team af fageksperter til værksteder i hele landet, der yder teknisk support herunder også support til skadesarbejde og taksering.
“Vi ved, at elbiler kræver ny viden og nye færdigheder. Derfor har vi opbygget en af branchens stærkeste platforme for teknisk uddannelse og support. Det er ikke nok at levere dele – vi skal også sikre, at vores kunder kan bruge dem korrekt og effektivt,” siger Michael Gadegaard.
Med kombinationen af stærke værkstedskæder, omfattende produktdækning, international videndeling og teknisk specialisering har FTZ positioneret sig som Danmarks stærkeste kort, når det gælder elbiler – både i dag og i fremtiden.