Det er ikke mange rekorder, man ikke har lyst til at fejre. Men her er en, vi i dén grad bør tale om: Antallet af administrative ansatte i den offentlige sektor har rundet 101.000. En stigning hvert eneste kvartal siden 2016 – altså i ni år i træk.
Det på trods af, at både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen i skiftende regeringer har haft ryd-op-retorikken øverst på dagsordenen. Begge er gået til valg på at gøre op med unødig administration – og sidste år lovede regeringen ligefrem at nedlægge 1.000 administrative stillinger. Alligevel er udviklingen gået stik imod egne ambitioner. Tallene er ikke til at tage fejl af: Andelen af administrative ansatte stiger fortsat.
Det skal og må vi få styr på. For intentionerne er de rigtige – men der er nødt til at følge handling og resultater med.
Velfærd kommer ikke af, at 101.000 mennesker sidder med Excel-ark og kontrolopgaver, mens vi mangler sygeplejersker, lærere og pædagoger.
Freja Brandhøj.
Samtidig viser nye tal fra Dansk Erhverv, at bøvl og byrder koster danske virksomheder hele 49 milliarder kroner om året. Det svarer til over 90.000 fuldtidsstillinger, som kunne være brugt på at skabe vækst og udvikling i stedet for at udfylde skemaer og dokumentere alt mellem himmel og jord. Og antallet af administrativt ansatte er 13.000 personer mere end der er sygeplejersker i Danmark?! Jeg tror ikke, at jeg er alene om at ønske bedre løn til netop dem eller langt flere af de varme hænder generelt, hvis jeg sad ved roret.
Men pointen her er ikke bare, at det er hårdt for erhvervslivet med bøvl og bureaukrati. Det er også en bunden opgave, vi som samfund skal tage alvorligt – for det administrative overforbrug gør os ikke rigere. Tværtimod.
Når virksomheder skal dokumentere, afrapportere og bekræfte i ét væk, kræver det flere administrative medarbejdere i det private. Og når vi pålægger regler, skal der naturligvis også sidde nogen i det offentlige og kontrollere, godkende, journalisere og følge op. Resultat? Flere stillinger, flere mails, færre varme hænder – og en velfærdsstat, der i stigende grad står i kø ved printeren fremfor ved plejesengen.
Det var næppe drømmen, da vi i sin tid byggede vores samfundsmodel. Velfærdsstaten skulle sikre, at vi passede på hinanden, ikke producere et papirhelvede på begge sider af skrivebordet. Ikke vælge kolde hænder, frem for varme hænder.
Og det giver heller ingen mening i det store billede, for som Mario Draghi for nylig påpegede, kan Europas konkurrenceevne øges med op til 70 %, hvis vi får ryddet ud i bøvl og byrder. Det er mere end dobbelt så meget, som vi kan hente gennem øget arbejdsudbud. Alligevel diskuterer vi mest krigsskatter og pensionsalder – som om det var den eneste vej frem.
Men her er sandheden: Vi kan hente langt mere ved at gøre op med regeljunglen. Det er billigere, hurtigere og politisk mindre smertefuldt end at hæve skatterne i verdens allerede hårdest beskattede land.
Så hvorfor gør vi det ikke?
Måske fordi det er sværere at vise resultater på “mindre administration”. Det giver ikke pressebilleder, når man fjerner en blanket eller afskaffer en bekendtgørelse. Men det skaber værdi. Og det frigiver hænder – både i det private og det offentlige – til at tage sig af de ting, der gør os rigere som samfund: Produktion, innovation og kernevelfærd.
I Dansk Erhverv er vores mantra stadig klart: Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i, så vi kan være verdens bedste land at leve i. Det starter med gode rammevilkår for erhvervslivet – og med en offentlig sektor, der understøtter i stedet for at overadministrere.
Vækst kommer ikke af at tvinge virksomheder til at dokumentere sig selv i stykker. Og velfærd kommer ikke af, at 101.000 mennesker sidder med Excel-ark og kontrolopgaver, mens vi mangler sygeplejersker, lærere og pædagoger.
Vores fælles velstand og velfærd er på spil. Det kræver mod til at prioritere – og vilje til at rydde op i det administrative morads.
Lad os starte dér. Det kan kun gå for langsomt.
Freja Brandhøj er chef for iværksætteri i Dansk Erhverv.