Efter tidligere på måneden at have meldt ud, at hun fratræder stillingen som politisk direktør ved DRC, er der nu kommet styr på fremtidsplanerne for Freja Brandhøj.
Hun har i høj grad været med til at sætte Danmarks Caféer og Restauranter (DRC) på landkortet, og nu går turen videre til Dansk Erhverv, hvor Freja Brandhøj skal være chef for iværksætterpolitik.
Det skriver hun på LinkedIn.
“Danmark skal ikke kun være et eminent iværksætterland, det skal også et vækstland. Derfor er det et gigantisk privilegium, at jeg fra årsskiftet skal kæmpe for og med de danske iværksættere som chef for iværksætterpolitik i Danmarks sejeste erhvervsorganisation Dansk Erhverv,” skriver hun.
Gennem sin tid ved DRC har hun været en markant stemme restaurationsbranchens kamp for øget adgang til udenlandsk arbejdskraft, samt for branchens kamp mod bureaukratisk bøvl og i det hele taget for at skaffe branchen bedre forhold for at drive forretning.
“Jeg ser frem til at kæmpe for at gøre Danmark langt mere konkurrencedygtig, så vi både bliver verdens bedste land at være iværksætter i – og samtidig bliver verdens bedste land at vækste i. Vi har et godt udgangpunkt ift. vores agile størrelse, vores position i den digitale udvikling og vores villighed til omstilling. Vi har muligheden for at blive verdens bedste vækstland til gavn for virksomheder, medarbejdere og fremtidens velfærd.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk