To unge iværksættere udfordrer etablerede spillere med deres nye ønskeliste-app Cupio, der automatisk finder de bedste priser på ens ønsker. Allerede nu er app’en downloadet tusindvis af gange.
Mister du også overblikket, når du leder efter de bedste priser på en given vare?
Så er du næppe den eneste, og det da også et problem, som Frederik Olesen og Christian Hartvig, der sammen har grundlagt Cupio, kender til, og som de nu gerne vil hjælpe med at løse. Det skyldes ikke mindst de dyre tider mange her i landet har været igennem som følge af inflation og prisstigninger på en lang række varer.
“Cupio handler ikke kun om at lave ønskelister, men om at opnå mere for mindre. Ved at give vores brugere mulighed for at spare betydeligt på deres gavekøb og samtidig mindske mængden af returvarer, er Cupio med til at skabe en win-win-win situation for forbrugere, butikker og miljøet,” siger Christian Hartvig.
App’en adskiller sig fra eksisterende ønskeliste-apps ved automatisk at sammenligne priser på over 2,6 millioner produkter fra mere end 1.500 brands og butikker, herunder kendte navne som Nike, Magasin, Bog & Idé, Kop & Kande og Elgiganten.
Derudover blæser Frederik Olesen og Christian Hartvig med deres nye app også til kamp mod giganterne på markedet såsom Ønskeskyen og Pricerunner.
“Det er ingen hemmelighed, at det har været udfordrende at skabe Cupio som to unge iværksættere med begrænsede ressourcer, især når man konkurrerer mod etablerede aktører. Men vores passion for at levere en bedre oplevelse til vores brugere, og vores ønske om at udfordre status quo har drevet os,” siger Frederik Olesen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk