Målet er klart. Evaxion Biotech vil med hjælp fra kunstig intelligens finde morgendagens kure mod både kræft, nye virussygdomme og resistente bakterier. Selskabet, der har hovedsæde i Hørsholm nord fra København og er noteret på Nasdaq-børsen i New York, kom et godt stykke mod målet, da man i sommer kunne offentliggøre et lovende fase 1/2a forsøg på patienter med metastatisk hudkræft på Herlev Hospital.
Resultatet af dette forsøg betød, at Evaxion i efteråret 2021 kunne indgå i et forskningssamarbejde med den amerikanske medicinalgigant MSD (Merck & Co) om et fase 2b-forsøg, der påbegyndes i starten af 2022. Her vil man kombinere den immunaktiverende EVX-01 behandling, som Evaxion udvikler og som blev anvendt i fase 1/2a-forsøget med MSD’s Keytruda medicin, der benyttes som standardbehandling mod modermærkekræft med spredning.
”Merck er som bekendt en af verdens førende selskaber indenfor immunterapi og vi er glade for at deres positive vurdering af vores seneste data og EVX-01 program. Merck er en fantastisk partner i det vigtige projekt og vi ser i den grad frem til et nært samarbejde,” siger CEO i Evaxion Lars Wegner om det forestående samarbejde med Merck.
Evaxion Biotechs skal ikke selv producere vacciner og behandling, men vil gå i partnerskab med eksisterende medicinproducenter, der derefter kan fremstille behandlingerne på licens. Evaxion forventer at en sådan licensaftale allerede kan komme på plads efter gennemførelsen af face 2b-forsøget.
Menneskets stærkeste våben
CBO og medstifter af Evaxion Biotech Niels Iversen Møller siger, om selskabets forskning, at immunforsvaret er det stærkeste våben, vi mennesker har til at bekæmpe mange former for sygdomme. Immunforsvaret har udviklet sig i flere millioner år, og bliver konstant bombarderet med nye forstadier til cancer, vira og bakterier. Han finder det ekstremt fascinerende at forske i området og udvikle behandlinger, der dybest set træner vores egen eksisterende sygdomsbekæmper nr. 1 – immunforsvaret.
Immunforsvaret er aktivt overfor sygdomme som cancer, når menneskets immunforsvar – ofte med alderen – bliver mindre effektivt. Evaxion Biotech udvikler, som noget enestående, behandlinger baseret på og dermed rettet specifikt til den enkelte cancerpatient. Traditionelt har man i den medicinske verden gået efter et stof, der skulle behandle alle patienter ens ud fra en formodning om, at alle patienter og kræfttyper er ens. Evaxion Biotech kan sammensætte forskellige teknologier, som DNA-sekvensering og hurtige produktionsmetoder med AI, til at fremstille en behandling i løbet af ned til syv uger, der populært sagt træner patientens eget immunforsvar til at bekæmpe en konkret cancer.
Direkte link: evaxion-biotech.com
