Den danske børsnoterede greentech virksomhed Aquaporin A/S har netop indgået et omfattende samarbejde med AquaShield, der er Philips’ globale vandløsningspartner.
Aftalen betyder, at Aquaporins patenterede membraner Aquaporin Inside vil blive brugt til at fremstille filterhuse til Philips’ drikkevandssystemer til hjemmet – i første omgang i Kina – og ordren forventes at levere filtre til omkring 30.000 enheder i Philips’ porteføjle af drikkevandsløsninger.
“Efter at have testet Aquaporin Inside® vandrensningsteknologien kan vi sige, at vi er begejstrede for dens muligheder og ser et stort potentiale i at bruge teknologien i vores eksisterende produktportefølje. Vi tror på, at denne ordre kan styrke kvaliteten og effektiviteten af vores vandrensningssystemer til private hjem endnu mere og hjælpe os med at levere endnu renere drikkevand til vores kinesiske kunder,” siger Alex Rishøj, AquaShields CEO.
Denne ordre er et bevis på potentialet af vores Aquaporin Inside teknologi.
Matt Boczkowski, CCO i Aquaporin
Aquaporin har siden 2005 udviklet en helt særlig patenteret teknologi baseret på et protein af samme navn som firmaet. Proteinet, aquaporin, findes i alle levende celler, tillader alene gennemstrømningen af vandmolekyler og er derfor ekstremt velegnet til vandbehanding. Man kender blandt andet aquaporiner fra funktionen af vores nyrer.
Virksomheden har udviklet en teknologi til at fremstille proteinet og påføre det på membraner, som kan bruges til at rense vand i en bred række applikationer inden for både drikkevand og i en industriel kontekst. Aquaporin bidrager på den måde til en mere bæredygtig fremtid inden for vandbehandling og ansvarligt forbrug af vand.
Samarbejde med global koncern
Hos Aquaporin er CCO Matt Boczkowski glad for nu at have indgået samarbejde med en af de store globale koncerner.
“Vi er glade for at kunne annoncere denne ordre fra AquaShield. Philips er et førende, verdensomspændende mærke, og denne ordre er et bevis på potentialet af vores Aquaporin Inside teknologi. For os er det, at vores unikke teknologi er forankret i naturen, vigtigt, hvilket også har været en afgørende faktor for AquaShield, som vil bruge teknologien i deres Philips produkter. Denne ordre understreger vores ønske om at samarbejde med de mest anerkendte mærker i drikkevandsindustrien og tilbyde de bedste produkter på drikkevandsmarkedet,” siger Matt Boczkowski.
Ordren forventes at blive leveret til AquaShield i 2021 og 2022.
Om AquaShield
AquaShield Health Technology Company er den globale brandlicenshaver for Philips Water Solutions. AquaShield er fokuseret på at levere komplette vandløsninger til forbrugerne i forhold til vandrensning, vandopvarmning, badeværelsesløsninger og vandflasker. AquaShield mener, at der altid er en måde at gøre livet bedre på og er forpligtet til at forbedre sundhed og velvære i menneskers liv gennem meningsfuld innovation og ansvarlig bæredygtighed. AquaShield er et globalt selskab med salg i mere end 30 lande.
Om Royal Philips
Royal Philips er en førende sundhedsteknologivirksomhed, der fokuserer på at forbedre folks sundhed og muliggøre bedre resultater på tværs af sund livsstil og forebyggelse til diagnose, behandling og hjemmepleje. Philips omsatte i 2019 for 19,5 milliarder EUR og beskæftiger cirka 81.000 medarbejdere med salg og tjenester i mere end 100 lande. Nyheder om Philips kan findes på www.philips.com/newscenter.
Om Aquaporin
Aquaporin er en børsnoteret innovativ vandteknologivirksomhed dedikeret til naturlig vandbehandling med aktiviteter i Danmark (HQ), Singapore og USA. Aquaporin arbejder for at bevare jordens mest værdifulde ressource – vand – ved at kombinere avanceret teknik, bioteknologi og naturlige aquaporiner – naturens egne vandrensere – som Aquaporin indlejrer i vandrensningsmembraner. Produktet Aquaporin Inside er baseret på Nobelprisvindende forskning og bruges til at rense og genbruge vand i industrier, i private hjem og endda af NASA i rummet. Aquaporin arbejder med kunder og partnere over hele kloden for at behandle industrielt spildevand på en bæredygtig måde, øge kvaliteten i mad- og drikkevarer og forbedre drikkevandskvaliteten og tilgængeligheden til rent vand.