51-årige Claes Drud er blevet salgs- og entrepriseleder hos Eurostar Danmark og skal med udgangspunkt fra Fyn varetage kundekontakt og projektledelse i hele Syddanmark. Han kommer til at trække på sin mangeårige erfaring fra asfaltbranchen.
Claes Drud er merkonom fra CBS og har tidligere arbejdet som salgschef i Pankas A/S og Skanska Asfalt A/S. Senest kommer han fra et job som leder i råstofområdet hos NCC. Han har mere end 10 års erfaring med at arbejde som leverandør til offentlige kunder:
”Salg til kommuner og andre offentlige kunder kræver, at man har det lange lys på og er optaget af at løse opgaverne bedst muligt i fællesskab med kundernes fagspecialister. Det er min hjemmebane, og jeg har heldigvis mange gode relationer, som jeg kan bygge videre på i jobbet hos Eurostar,” siger Claes Drud.
I Syddanmark har Eurostar Danmark mange hold, som arbejder med produktion af vejmarkering som fx opstribning af kørebaner, svingbaner, cykelstier og fodgængerfelter samt markering af P-pladser og opstribning i logistikcentre og skolegårde. Det bliver også Claes’ opgave at planlægge og lede produktionen af vejmarkeringer, så mandskabsressourcerne bruges bedst muligt.
”Jeg oplever Eurostar som en virksomhed, hvor der er korte beslutningsveje og stor hjælpsomhed – både mellem kollegerne på vejen indbyrdes og mellem kontorpersonalet og de udførende folk,” siger Claes Drud og tilføjer:
”Her kommer jeg hurtigt til at føle mig hjemme og gøre nytte.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk