De private midler til forskning og udvikling er med til, at Danmark lever op til egne og europæiske målsætninger, men hvis rammerne ikke indgyder til yderligere investeringer, så risikerer Danmark at blive forbigået i fremtiden, lyder det fra Lif.
I 2023 udgjorde den samlede forskning i Danmark 3,05 procent af BNP, hvilket opfylder målsætningen. Erhvervslivet bidrog med 1,9 procent, mens den offentlige sektor stod for 1,15 procent.
Dermed ser det igen ud til, at det er erhvervslivets bidrag til den hjemlige forskning og udvikling, der er medvirkende til, at Danmark kommer i mål med egne ambitioner på området. Den viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.
”Barcelona-målsætningen om at bruge 3 procent af bnp på forskning og udvikling blev lavet tilbage i 2002. En ting er, at det tydeligvis har været svært at ramme den procentsats. Noget andet er, at tingene har ændret sig voldsomt siden. Statsministeren har jo ret, når hun siger, at Europa skal investere mere i teknologi, forsvar og grøn omstilling for at sikre arbejdspladser og vækst, men ord er ikke nok, hvis vi skal måle os med USA og Kina,” siger formand for Ingeniørforeningen, IDA Laura Klitgaard.
Bekymrende tendens
Samtidig viser tallene, at erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling inden for sundhedsvidenskab er steget markant. Siden 2017 er udgifterne steget fra 12,1 til 21,8 mia. kr., med en vækst på 50 procent alene fra 2021 til 2023.
Danmark står stærkt inden for life science, men mødes samtidig af forskellige udfordringer. Antallet af kliniske forsøg er stigende, men under pres, og selvom biotek-scenen er stærk, så etableres der færre nye virksomheder i Danmark sammenlignet med andre lande. Samtidig halter Europa efter USA og Kina i lægemiddeludvikling, hvilket også påvirker Danmark. Selvom investeringerne i sundhedsforskning vokser, er der udfordringer med at omsætte forskning til innovation.
”Vi ser en bekymrende tendens, hvor investeringer i life science flyttes væk fra Europa. Både i forskning, udvikling og kliniske forsøg med nye behandlinger. Hvis vi skal stoppe det, bør Danmark have en klar ambition om at være foregangsland for life science forskning, tiltrækning af kliniske studier – og have en strategi for, hvordan vi kan sikre, at flere innovative behandlinger bliver skabt og taget i brug her i landet,” siger Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lif.
Han mener, at life science-sektoren er afgørende for både vores sundhed og økonomi, og efterspørger derfor, at regeringen i en kommende national forskningsstrategi fastholder fokus på investeringer i dansk life science-forskning.
“Vi skal fastholde momentum og investere i life science forskning og at sikre attraktive investeringsvilkår for virksomhederne – blandt andet ved at styrke universiteternes fokus på samarbejde og innovation samt at skabe flere inkubatormiljøer, så der kan dannes endnu flere nye biotekvirksomheder,” siger han.
At der i Danmark og EU er førsteklasses forskningsmiljøer og videnstunge virksomheder, som godt kan være med fremme i det teknologiske kapløb, er Laura Klitgaard enig i, men hun mener samtidig også, at det kræver øgede investeringer, hvis vi skal opnå en større grad af uafhængighed.
”Den ene officielle rapport efter den anden konkluderer akkurat det samme. Vi er bagud, og skal vi på den lange bane opnå uafhængighed, kalder det på investeringer. Forsk, forsk, forsk burde udmeldingen lyde,” siger hun.
Få dit jobopslag på MarketConnect
Opret et jobopslag på MarketConnect og nå ud til den helt rette målgruppe af kvalificerede kandidater.