Det kan være en dyr omgang at få sine designs eller varer kopieret. Ny rapport viser, at små virksomheder har 34 pct. mindre sandsynlighed for at overleve som virksomhed efter 5 år, hvis kopister krænker deres immaterielle rettigheder.
Gennem det seneste års tid har der været en række opsigtsvækkende sager om ulovlig kopiering af varer og designs her i landet. Mange husker nok Christian Bitz’ stærkt mediedækkede kopieringssag, men også uden for mediernes søgelys er der mange sager om kopiering og plagiat af immaterielle rettigheder.
Og det kan føre til store problemer for den virksomhed, der må se kopier af egne designs på hylderne i supermarkeder og andre steder. For det er ikke bare de konkrete tab i indtægt for de krænkede rettigheder, der truer virksomheden. Der følger andre ting med i kølvandet, viser en ny rapport fra OECD og den europæiske varemærkeorganisation EUIPO.
”Der er ingen tvivl om, at handlen med ulovlige kopivarer fortsat udgør et stort problem, og at det er et direkte angreb på lovlydige små og mellemstore virksomheder. Når virksomhederne ikke får det stoppet, koster det hurtigt danske arbejdspladser,” siger Henriette Vængesgaard Rasch, der er varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Stå stærkere
De små og mellemstore virksomheder, der får deres immaterielle rettigheder kopieret, har ofte ikke registrerer deres rettigheder i så vidt omfang som de store virksomheder har – og derudover har de ofte heller ikke samme ressourcer til de lange retssager, som kopieringssager tit udvikler sig til.
Samtidig har mange SMVer ikke tilstrækkelig viden om rettigheder og de muligheder, der findes for at bekæmpe den ulovlige handel med kopivarer.
”Der er gode grunde til at slå et slag for, at flere virksomheder registrerer og beskytter deres produkter med f.eks. varemærker og designrettigheder. Både store og små virksomheder vil stå væsentligt stærkere over for kopister med dokumentation for deres ejerskab. For investorer er det også vigtigt, at ejerskabet til rettighederne kan dokumenteres og håndhæves. Derfor kan det også være medvirkende til at kunne tiltrække investeringer,” siger Henriette Vængesgaard Rasch.
Selvom vi her i landet har haft en række sager om kopiering af immaterielle rettigheder, så sker de fleste kopieringer udenfor landets grænser. Her tegner især Kina sig for flest ulovlige kopivarer.
Ulovlig handel med kopivarer fra Kina stod for 63 % af de kopivarer, der blev tilbageholdt på vejen til EU i den undersøgte periode fra 2011 til 2019. Hong Kong stod for 15 % og Tyrkiet for 10 %.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk