Billedmateriale kan i dag let stjæles fra én digital platform og bruges andre steder uden konsekvenser. Det vil danske Sasha lave om på.
Hver dag bliver billeder misbrugt på den ene eller anden måde online, og mens meget af dette misbrug sikkert er utilsigtet, så gælder det langt fra alle tilfælde.
Misbruget er stigende verden over, og følge det danske start-up, Sasha, understreger dette behovet for en fælles indsats mod online vold, krænkelser og svindel. Til det formål har danskerne sat en ny kerneteknologi i verden, og den kombinerer to førende tilgange, hvilket muliggør problemfri kobling af ethvert billede til dets retmæssige ejer, mens det cirkulerer gennem internettet fra person til person, eller platform til platform.
Dermed holdes de civile rettigheder i hævd, og misbrugerne kan stilles til ansvar.
“Sasha’s kerneteknologi repræsenterer et kvantespring i beskyttelse af civile rettigheder online.Den proaktive tilgang kræver en grundlæggende ændring i vores tilgang til billedbeskyttelse, men potentialet er enormt,” siger Sasha’s CTO, Maziar Zamani.
Hos Sasha mener man, at teknologien vil have potentiale til at revolutionere billedbeskyttelse på tværs af industrier, ikke mindst på sociale medier, der på denne måde langt bedre vil kunne dæmme op for ulovlig deling af billeder helt generelt – herunder især også ulovlig deling af intime billeder.
“Jeg er utrolig stolt af hvad vi har opnået og teamet indsats. Mission om at stoppe billedmisbrug én gang for alle ræsonnerer med alle jeg har mødt på min vej. Så mit håb er, at de vil tage rigtig godt imod vores teknologi, som ikke bare beskytter billeder uden at se eller gemme dem, men også kan beskytte både private og offentlige billeder – selv hvis de er manipulerede,” siger CEO and Founder, Thomas Eriksson.

