Vært er navnet på den nye drifts- og servicevirksomhed, der er udsprunget af ejendomsudviklingsselskabet, Tetriis. Ambitionen for den nye virksomhed, er både at skabe en mere nærværende drift af ejendomme samt øge det direkte afkast på ejendomsinvesteringer.
Ejendomskoncernen Tetriis, som er kendt for at stå bag ejendomsudvikleren Tetriis og totalentreprenøren Rasmus Friis A/S, går nu også ind på markedet for ejendomsdrift. Den nye virksomhed hedder Vært, og får Marianne Holst Pedersen som direktør.
Vært overtog den 1. oktober driften af seks Agorahaver, som ejes af Nrep. Derudover har virksomheden indtil videre ansvar for 80 Kernehuse og yderligere en Agorahave. I alt 650 boliger under de to koncepter.
”Vi mener, at der er et stort økonomisk potentiale i en skarp ejendomsdrift, og at der er masser af værdi at hente for både lejere og investorer. Særligt i den aktuelle markedssituation, hvor flere ejendomsinvestorer er pressede på afkast og forretningsplaner, forventer vi at kunne tilbyde en service som kan gøre en markant forskel,” siger Tomas Jandorf, direktør og partner i Tetriis.
Han fortæller videre, at man har valgt at hjemtage drift og service af Agorahaverne og Kernehusene, da det er to opgaver, den nye virkosmheder allerede kender ind og ud.
Til at løfte den daglige drift og stå til rådighed over for beboerne har Vært sat et hold af erfarne viceværter, som, ud over at have hænderne skruet godt på, er ansat på baggrund af deres sociale kompetencer og høje serviceniveau.
Herudover skal fællesskabsværter sørge for, at nye beboerne bliver godt modtaget, og at fællesskaberne, som både Agorahaverne og Kernehusene er bygget op omkring, trives. Formålet er at faciliterer både samvær, foreningsdannelse og opstarten af en række aktivitetslaug i de mange boligfællesskaber.
”Det er vigtigt for os at være til stede ude på ejendommene og møde beboerne i øjenhøjde. Det gælder både den gammeldags vicevært, der kan løse de problemer, som beboerne måtte opleve, ligesom vores værter vil facilitere de fællesskaber, som beboerne efterspørger,” siger Marianne Holst Pedersen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk