Står det til regeringen, skal langt flere unge ud i fritidsjobs ved siden af skolen. Det er Søren Olling, Områdedirektør i Sydbank, enig i. Ifølge ham kan det være med til at mindske kløften mellem generationerne.
En ny generation træder i disse år ind over tærsklen til arbejdsmarkedet, og med dem kommer mange nye forventninger og krav til arbejdspladserne – og hvordan disse skal agerer både overfor verden og overfor de ansatte.
Den nye Generation Z, der er født mellem 1996 og 2010, kommer med en helt anden ballast i attachemappen, end de generationer, der kom før dem, mener Karen Christina Spuur, der er ledelseskonsulent og forfatter til bogen Ledelse på Tværs, der ser nærmere på samspillet mellem forskellige generationer.
“Z’erne er opvokset med forældre, spurgt ind til dem om deres følelser og tanker. De har haft en større form for indflydelse på familiens beslutninger, og er generelt blevet taget med på råd. De har nogle klare og anderledes forventninger til det arbejdsliv og den ledelse, de selv mener, de har brug for,” siger hun i podcasten, Kapitlet.
Giver lederne grå hår
Med et nyt udspil vil regeringen nu få flere unge ud på arbejdsmarkedet i fritidsjobs, såsom at arbejde på legeret i et supermarked, være klassisk fejedreng eller arbejde i en café sommeren over og tjene lidt ekstra håndører.
I en klumme i Erhverv+, skriver Søren Olling, områdedirektør i Sydbank, at fritidsjobs kan være en oplagt mulighed for at mindske den kløft, der hurtigt kan opstå mellem generationerne på arbejdspladsen.
“Det er tydeligt, at vi ”voksne” indimellem går og tror, at de unge er lige så benovede over at få et arbejde, som vi var i min generation, fordi jobs ikke hang på træerne, dengang vi afsluttede vores uddannelse. Men virkeligheden er, at de unge stiller helt andre krav i dag i et arbejdsmarked, hvor de næsten kan vælge og vrage, fordi virksomhederne skriger på arbejdskraft,” skriver han.
Han mener videre, at de forskelligartede forventninger let kan føre til sammenstød generationerne imellem, og at flere unge på arbejdspladserne kan være med til at runde kanterne hos både de ældre og de yngre, så færre sammenstød vil opstå senere i begges arbejdsliv.
Og ifølge Karen Christina Spuur kan der godt opstå konflikter, ikke mindst mellem de unge og lederne på arbejdpladsen, der kommer fra vidt forskellige generationer og tilgange til arbejdet.
“Z’erne kan godt sætte grå hår i hovedet på mange almindelige ledere, der deler opgaver ud på arbejdspladsen. For mange Z’ere vil ikke bare gå i gang med arbejdet, men bede om forklaring på opgavens formål. De vil også tit tænke meget over, om den her opgave mening for dem og deres udvikling, og hvordan de har det med opgaven. Den slags fylder meget for dem.”
Søren Olling mener da også, at det først og fremmest er virksomhedernes og ledernes ansvar, at de unge kommer ud i fritidsjobs, og at kløften mindskes.
“Det kræver naturligvis, at virksomhederne finder tid og rum og skaber de her stillinger. Men det må være i alles fælles interesse at få det til at lykkes, så vi kan hjælpe endnu flere unge godt i gang med de første skridt i deres arbejdsliv.”