Der kommer stadigt flere ældre, og det lægger en voksende belastning på hospitalerne og sundhedsvæsenet generelt. Den problematik var til debat i dag.
Skal hospitalerne fortsat kunne fungere bedst muligt, skal de aflastes på den ene eller anden måde, så de bedst kan fokusere på deres kerneopgaver.
Men hele hospitalerne er under pres, og der er derfor stort fokus på at frigøre kapacitet og forbedre patientplejen.
“Der er omkring 980 speciallæger, og vi modtager omkring to millioner patienter om året. Dermed er vi en stor del af den almindelige aflastning af hospitalerne, men jeg kan godt se, at vi kan tage imod endnu flere,” siger Hanne Roed fra Foreningen Privatpraktiserende Speciallæger og øjenlæge, i en debat modereret af Anja Bo.
Som vi allesammen så under coronaen, kan hospitalerne og sundhedsvæsenet hurtigt komme under voldsomt pres. Men spidsbelastninger stiller også krav til måden, vi behandler på.
“De meget konservative læger, de kærer sig meget om deres patienter og vil gerne have dem tæt på sig og på hospitalerne. Mange mener, at det er en stor tryghed at være på hospitalet. Det er vigtigt for mange læger, der gerne vil gøre deres arbejde godt,” siger Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen.
Ifølge Søren Valgreen Knudsen, forperson i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, er en af løsninger, at man ikke skal se på behandling som en one-size-fits-all.
“Vi skal se mere på individualiserede behandlinger og services, og vi skal blive meget mere bevidste om, at selvom behandlingen skal være ensartet – men måden man kommer til at få behandling på, kan sagtens variere meget mere og blive bedre, end den er i dag,” siger han.
Han mener samtidig, at mange patienter kan have stor gevinst af at være patient derhjemme – især efter fremkomsten af kunstig intelligens.
“Vi må ikke ende der, hvor kvalitetskrav bliver en hæmsko for udviklingen i behandling.”