Når der sker tracking af containere inden for shipping, sker sker det oftest først, når containeren er sikker i havn. For den tracking, der bruges i branchen kører på 4G eller 5G, hvilket ikke virker på havet. Det vil dansk startup lave om på.
Det er sværere, end mange nok gør sig klart, at tracke de mange containere, der fragtes på tværs af kloden på store og små containerskibe.
Dette gør det svært at vide, præcis hvor i verden den enkelte containerne befinder sig, og det problem har man sat sig fra at gøre noget ved hos den danske startup, PinPoint Tracking – der med hjælp fra verdens første selvstændige intelligente sporings- og sensorenhed, der virker gennem direkte satellitkommunikation – vil gøre tracking af containere langt nemmere.
Det skriver Maritime Danmark.
“Jeg tænkte, hvad nu hvis vi kan bringe den avancerede rumteknologi ned på jorden. Det fik mig til at lege med tanken om en sporingsenhed, der er i stand til at levere automatiske sensoralarmer, intelligent sporingsfunktion og data alt efter behov, når som helst og hvor som helst – præcis som i rumteknologi,” siger CEO i PinPoint Tracking, Ole Busborg Jensen, der sammen med Magdalena Piwnik har grundlagt virksomheden.
Han er uddannet astrofysiker, og har spottet et hul i markedet for, hvordan den maritime branche kan udnytte moderne satellit-teknologi til at spore containere over hele verden. Og projektet har netop fået støtte fra Den Danske Maritime Fond, hvor man ikke er i tvivl om, at den nye teknologi kan skabe langt bedre overblik hos maritime virksomheder, end de i dag har voer de containere, de fragter.
“Vi er meget imponerede over den flotte udvikling, PinPoint Tracking har gennemgået de seneste år. Det Blå Danmark befinder sig midt i en enorm digitaliseringsopgave, der er afgørende for branchens fremtidige udvikling. Tracking af dry containere har været til debat i mange år, men denne løsning tror vi på er den mest rigtige og omkostningseffektive. Derfor er vi glade for at give projektet endnu et rygstød,” siger Lotte G. Lundberg, direktør i Den Danske Maritime Fond.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

