Den nye finanslov kan vise sig at være give flere unge mennesker lyst til at tage et fritidsjob, og det vil være godt for både de unge og virksomhederne, mener man hos Dansk Industri.
Fremover bliver personfradraget for unge under 18 år fra 38.400 til 48.000 kroner årligt, kommer dermed op på niveau for voksne. Dermed kommer de unge til at få flere penge til sig selv, og det kan smitte af på deres lyst til at tage sig et job efter skoletid.
“Et højere personfradrag kan få flere unge til at tage et fritidsjob eller at arbejde mere på det job, som de allerede har. Det er godt nyt for både de unge og virksomhederne. Det kan eksempelvis være i sommerlandet, hvor unge i skolernes og ungdomsuddannelsernes ferier bidrager til arbejdsstyrken,” siger Dansk Indistris skattepolitiske chef, Jacob Bræstrup.
At få et fritidsarbejde kan ifølge ham også være en meget stor hjælp til at give de unge en forståelse for, hvordan hverdagen ser ud på arbejdsmarkedet, samtidig med at det kan give gode erfaringer til andre jobs.
Også i Liberal Alliance ser man positivt på det øgede fradrag til unge.
“Vi er glade for, at de unge får forhøjet deres bundfradrag med omkring 10.000 kroner, så deres fradrag bliver sidestillet med det, som voksne har. Det svarer til en skattelettelse på 3.000 kroner årligt for unge under 18 år, som tjener 48.000 kroner om året eller mere,” siger finansordfører Ole Birk Olesen.
Han fortæller videre, at det er en win-win for alle parter ude i virksomhederne. For mens de unge får flere penge til sig selv, så får virksomhederne flere hænder.