Boligmarkedet er så småt ved at komme sig igen, efter at have været gennem en turbulent periode. Selvom der stadigt er relativt få bolighandler, er der tegn på fremgang, mener skatte- og boligøkonom ved Dansk Industri, Bo Sandberg.
Januar 2023 var en ret sløv måned for bolighandler. Det er dog ikke så unormalt for årstiden. Der blev i alt handlet 4.590 boliger i årets første måned, i snit svarende til en bolighandel hvert 10. minut døgnet rundt. Men aktiviteten på boligmarkedet begynder så småt at ligne årene umiddelbart før corona.
Det er kendetegnende for boligmarkedet lige nu, at både købere og sælgere ser tiden an. Men samtidig har det værste chok efter de meget pludselige 2022-begivenheder lagt sig. Putins krig, skyhøj inflation og stigende renter er så småt ved at blive absorberet på boligmarkedet – dog foreløbig kun på markedet for enfamiliehuse og sommerhuse.
Det pressede ejerlejlighedsmarked i Hovedstadsområdet er fortsat ret bundfrossent og vil nok vedblive at være det et par måneder med prisfald endnu. Således lå antallet af lejlighedshandler i januar 33 procent under niveauet for den tilsvarende måned i perioden 2015-2019, dvs. perioden før de ekstraordinære corona-effekter.
Samtidig kan man dog tillade sig at glæde sig over, at det ikke længere kun er negative nyheder, der strømmer ud af et boligmarked, hvor det vel i forvejen ikke er unaturligt, at der finder en post-corona-korrektion sted.
De gode nyheder er, at renterne nu ikke længere kun bevæger sig opad. At boligejerne i gennemsnit har god modstandskraft via pæn opsparing og solide friværdier. Og at arbejdsmarkedet stadig overrasker positivt, hvilket også spænder et sikkerhedsnet ud under det meste af boligmarkedet.
Bo Sandberg er skatte- og boligøkonom ved Dansk Industri.