Der havde været en vis skepsis omkring årets Black Week og Black Friday, og hvorvidt danskerne ville finde tegnebogen frem og tage spenderbukserne på. Det ville de gerne, viser tallene.
Tiderne er blevet dyre, priserne er steget og danskerne sparer i det hele taget, hvor de kan i disse tider.
Ikke desto mindre havde der op til Black Week været skeptiske tunger, der havde frygtet, at forbrugerne ikke ville slå sig løs og købe julegaver og meget andet i denne årets store handelsuge.
”Frygten for en dårlig uge blev gjort til skamme, og forbrugerne var aktive hele ugen, som vores forbrugeranalyse også indikerede. Så det er en stor glæde at se, at det er gået som forbrugerne forventede,” siger Niels Ralund, E-handelsdirektør hos Dansk Erhverv Digital Handel.
Samtidig meldte MobilePay, at alle hidtidige uge-rekorder for handel på nettet. Forbrugerne har svinget kortene både hos store og små netbutikker. Det bekræftes også af Anders Eiler, CSO hos DanDomain:
”Der var fart på hele ugen, hvor det var tæt på én til én med sidste år, både ift. omsætning og antal ordrer.”
Trods krisetider
Black Week og Black Friday har generelt oplevet stigende popularitet i Danmark gennem de seneste år, hvor danskerne, til trods for den store diskurs i samfundet om at sænke forbruget, har købt ind i stor stil. Særligt nethandlen har år efter år vist sig at være stedet, hvor vi som forbrugere søger hen i denne tid.
”Kigger vi på Black Fridays popularitet generelt, er det i dag svært at finde e-handelsbutikker, der ikke deltager i Black Friday, hvor der for ti år siden kun deltog en håndfuld. Samme udvikling er sket i fysisk handel,” siger Jeppe Juul-Andersen, storkundechef i Nets.
Trods energikrise, advarsler imod svindel og den lave forbrugertillid, der ellers har fyldt i medierne, ligger resultaterne på niveau med sidste år på nettet, og de fysiske butikker har oplevet markant fremgang.
“Den afmatning af købelysten hos forbrugerne som medierne taler om, er ikke umiddelbart at spore, hvor der er en stigning i antallet af handler ift. samme periode sidste år,” siger Mark Eskelund fra QuickPay.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen:
E-mail: klaus@marketconnect.dk