Mange arbejdspladser kæmper med en vis splittelse mellem medarbejdere og grupperinger – men baggrunden for splittelsen findes ofte måden, arbejdspladsen er indrettet på, mener arbejdslivskonsulent.
En medarbejderstab er ikke altid en lige homogen gruppe, der kan meget nemt opstå forskellige former for splittelse på tværs af organisationen, når den ene fløj fagligt går i clinch med den anden.
Det kan skabe forstyrrelser og dårligt arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads, og mange ledere, der har stået med denne udfordring, har nok også kæmpet med at finde den bedste løsning på, hvor knuden løses igen, så arbejdet kan gå videre på den for alle bedst mulige måde.
Spørger man arbejdslivskonsulent, Thomas Milsted, bør man som leder dog oftere kigge mod den måde, hvorpå man hat indrettet sin afdeling eller virksomhed, end man på kigge på medarbejderne.
“En arbejdsplads er ikke i sig selv polariserende, men den kan udvikle en kultur, hvor skel mellem medarbejdergrupper, afdelinger eller ledelseslag forstærkes. Det sker ikke, fordi individer bevidst ekskluderer hinanden, men fordi strukturer, normer og beslutningsprocesser skaber en ramme, hvor nogle perspektiver får plads, mens andre marginaliseres,” skriver han i et opslag på LinkedIn.
Thomas Milsted mener samtidig ikke, at det handler om, at medarbejderne bevidst søger opdeling, men snarere om, at systemet gør det svært at opfatte sig selv som en del af den samlede helhed, som en arbejdsplads gerne skulle føles som.
For at modvirke en fragmenteret arbejdskultur er det afgørende at fokusere på de mekanismer, der skaber ulighed i indflydelse og adgang til viden. Når beslutninger træffes i lukkede kredse, og samarbejdsstrukturer fremmer siloer frem for fælles løsninger, forstærkes splittelsen. En inkluderende arbejdskultur kræver gennemsigtighed, lige adgang til vigtige processer og en strukturel indsats for at sikre, at alle oplever sig som en del af fællesskabet.
“Hvis vi vil bevæge os væk fra en fragmenteret arbejdskultur, kræver det en bevidst indsats for at ændre de mekanismer, der skaber splittelse. Det handler ikke om at få medarbejdere til at opføre sig anderledes, men om at designe arbejdspladsen, så samarbejde og fælles forståelse styrkes,” skriver han.