På kun to år har InstallatørGruppen etableret sig som én af Danmarks største aktører i et marked, der fortsat er præget af høj fragmentering og betydeligt konsolideringspotentiale.
De senere år har InstallatørGruppen i høj grad etableret sig som en af de store spillere på det danske installatørmarked.
Regnskabet for 2024 er nu landet, og det viser, at omsætningen rundede ca. 2,5 milliarder kroner – en markant stigning fra 1,4 milliarder året før. Indtjeningen (EBITDA) blev fordoblet til 256 millioner kroner, svarende til en margin på 10,4 procent.
Årets resultat landede på 44 millioner kroner mod et underskud på 15 millioner i 2023, og cash flowet voksede til solide 161 millioner. Væksten skyldes både en stærk udvikling i den eksisterende forretning og 12 strategiske opkøb, som har udvidet koncernen til 32 selskaber.
“I 2024 har vi styrket vores lønsomhed og genereret et solidt cash flow. Samtidig har vi bevist, at vores forretningsmodel – hvor stærke, lokale installationsvirksomheder samles på én platform med høj grad af selvstændighed og skalerbarhed – fungerer, selv i et marked præget af faldende aktivitet,” siger Niels Meidahl, CEO, InstallatørGruppen.
Han mener samtidig, at gruppen nu står på et solidt fundament og er stærkt positioneret til at videreudvikle vores forretning, både i Danmark og internationalt.
InstallatørGruppen adskiller sig fra andre store, danske installationskoncerner med deres decentrale forretningsmodel, hvor den enkelte virksomhed opretholder navn, ledelse og lokale relationer, mens centrale funktioner som M&A, ESG, indkøb og strategi varetages fælles.

