Der venter Jon Wenzel Kragstrup en helt nyoprettet stilling i Aarhus Lufthavn, når han den 9. januar 2023 tiltræder stillingen som finansdirektør.
Jon Wenzel Kragstrup skal stå i spidsen for virksomhedsøkonomien og IT. Igennem solid drift, proaktiv stillingtagen og udvikling af processer og tiltag skal han være med til at løfte både omsætning og resultat for den østjyske lufthavn.
Aarhus Airport er midt i en omfattende turnaround, hvor der investeres massivt i udvikling, renovering og udvidelse af lufthavnens fysiske rammer. Mens arbejdet med sten og stål er ved at være i mål, gearer lufthavnen ligeledes organisationen til at understøtte virksomhedens ambitiøse vækststrategi.
”Det har været fantastisk at opleve den store udvikling lufthavnen har gennemgået de seneste år, og jeg ser frem til at bidrage til det vækstpotentiale, der skal forløses. Samspillet mellem daglig økonomistyring, datadrevne beslutningsprocesser og driften i en kompleks luftfartvirksomhed har jeg allerede solid indsigt i. Jeg glæder mig til at tage fat på opgaven og bringe min kompetencer i spil”, siger Jon Wenzel Kragstrup.
Han kommer til stillingen med solid erfaring inden for ledelse af en økonomifunktion tæt på driften og forretningen, turnarounds og kulturændringer samt udarbejdelse af fremadskuende analyser og business cases. På rygraden ligger rapportering, månedsregnskab, budget og forecast samt automatisering af processerne.
Det er lufthavnens ambition at løfte antallet af årlige rejsende over de næste syv år til 1,5 millioner gæster.
”Vi har søgt en visionær profil, som har stærke kompetencer inden for regnskab og økonomi i en kompleks virksomhed. Jon kan understøtte virksomhedens videre udvikling gennem sin store erfaring som værdiskabende samarbejdspartner til bestyrelsen og den forretningsmæssige ledelse. Vi er glade for at kunne tiltrække en fagtung kandidat som Jon og få ham med på vækstrejsen”, siger Brian Worm, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

