Koncernen Jeld-Wen må sige farvel til Peter Sejling, der efter mere end tredive år i virksomheden har fundet nye udfordringer andetsteds.
Peter Sejling sætter sig fremover i sædet som kommerciel direktør hos Outline Vinduer, hvor han får det overordnede ansvar for salgsafdelingen, og bliver en vigtig brik i virksomhedens fremtidige vækst og kommercielle aktiviteter.
Der er tale om en nyoprettet stilling, og Peter Sejling kommer med mere end tredive års erfaring fra branchen, og har blandt andet siddet som salgsdirektør hos Jeld-Wen og varemærket Swedoor.
“Peter og jeg har for en del år tilbage arbejdet sammen hos koncernledelsen i Jeld-Wen, og herfra kender jeg ham som en yderst kompetent person. Allerede fra start ved vi derfor, at kemien er rigtig god, og at det er et godt match,” siger adm. direktør i Outline, Jens Sørensen.
Han har ikke været i tvivl om, at den nye mand er den helt rette til den nyoprettede stilling.
“Efter nogle gode år med massiv fremgang har Outline nu for alvor fået tyngden til at ansætte en kommerciel direktør, og her er Peter med sine mange års erfaring fra en lignende stilling i branchen nærmest som skræddersyet til jobbet.”
Også Peter Sejling ser frem til det kommende samarbejde.
“Det bliver også en fornøjelse at genoptage det gode samarbejde med Jens og lære mine nye kollegaer at kende. Derudover ser jeg frem til at dykke mere ned i alle produkterne og fortsætte arbejdet med at etablere og udbygge de gode kunderelationer. Der er nok at tage fat på.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

