Et hurtigt indledt samarbejde mellem jobcentret og virksomheden kan i sidste ende spare samfundet mange penge. Det betaler sig nemlig at hjælpe virksomheder, når en medarbejder mistrives.
Der er mange penge at spare for jobcentrene, hvis man med rettidig omhu indleder et samarbejde med virksomheder, som har medarbejdere, der mistrives eller må sygemeldes.
Det viser erfaringer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der slår fast, at kommer jobcentrene ud på de virksomheder, der døjer med eksempelvis mange sygemeldinger, vil det smitte positivt af på, hvor hurtigt og godt den sygemeldte medarbejder kommer tilbage, og det kan i sidste ende spare samfundet for millioner.
”Noget af det, der kan udfordre, er, hvordan jobcentret anvender de ressourcer, der er til rådighed. De kommuner, der har succes med en tidlig indsats peger på, at det tidlige møde ude hos virksomheden ikke er mere ressourcekrævende,” siger Anne Brændbyge, seniorkonsulent i videnshuset Cabi.
I Ringkøbing-Skjern har man i en årrække haft succes med de tidlige indsatser, og samarbejdet med virksomhederne har i mange tilfælde virket.
Med projektet Langtidsrask, der blev sat i verden i 2018, har man fra kommunens side sat fokus på det gode arbejdsliv, og konkret har projektet tilbudt medarbejdere på arbejdspladsen en anonym vejledning og nem og hurtig adgang til at få svar på spørgsmål, som kan handle om både arbejds- og/eller privatlivet. Tilbuddet har været åbent for medarbejdere fra både private og offentlige virksomheder.
”Loven forhindrer ikke et tidligt samarbejde, men der kan være kulturelle barrierer. Hvordan møder jobcenteret fx virksomhederne? Hvilken service tilbyder de? Stemmer den overens med det virksomhederne efterspørger? De kommuner, hvor jobcentrene yder en struktureret og virksomhedsnær service allerede inden medarbejderen sygemeldes, er dem, vi skal lade os inspirere af,” siger Anne Brændbyge.

Cabi har dykket ned i seks typiske borgerforløb og lavet økonomiske estimater på mulige besparelser. Samlet gav de seks borgerforløb en kommunal besparelse fra 88.000 kr. til 450.000 kr. Langtidsrask har gennemført 485 individuelle samtaleforløb, og der er derfor potentielt opnået en del besparede midler.