Der skal være folketingsvalg inden for det kommende år, og inden valgflæsket for alvor bliver bragt til bordet, har vi taget en rundspørge hos forskellige aktører i dansk erhvervsliv og spurgt, hvad de ønsker sig af politikerne til det kommende valg. Denne gang; Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen.
Medicinalindustrien er Danmarks vækstlokomotiv, og står for den største post på det danske eksportmarked. Netop derfor er det afgørende, at branchen har optimale vilkår for at kunne fortsætte de gode takter også i fremtiden.
Ser man på fordelene ved at have en stor og succesfuld medicinalbranche her i landet, er det givet, at én af de store fordele er, at der er tale om en konjunkturrobust branche, der, hvad end der er kriser eller vækst, har en stabil efterspørgsel – som der er på medicin.
Men dermed er det ikke givet, at de gode tider fortsætter, og meget kan spænde ben for eller sænke den positive udvikling, vi ser i dag. Nu banker folketingsvalget snart på døren, og vi har spurgt Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Lif, hvad hun har af håb og drømme til det kommende valg.
Vi har i Danmark en meget stor genbank, som vi kunne udnytte langt bedre, end det er tilfældet i dag.
Ida Sofie Jensen
Flere hjemmebehandlinger
Det er helt afgørende, at vi bliver stadigt bedre til at udvikle og anvende ny teknologi inden for medicinalområdet. Det vil kunne løse nogle af problemerne omkring manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren, eksempelvis ved at lave flere og bedre hjemmebehandlinger, digitale kontrakter og meget andet.
Meget af den teknologiske udvikling sætter visse typer af patienter i stand til at håndtere egen sygdom langt bedre end i dag. Det vil naturligvis ikke gælde alle patienter, men mange vil med eks. hjemmetest kunne spare lange ture til hospitalet, og meget tid vil blive frigivet på hospitalerne, som i dag går til tjeks og opfølgninger, der sagtens kan foregå digitalt ved hjælp af screeninger og lignende derhjemme.
Der findes allerede teknologier, der vil kunne klare mange almindelige tests og screeninger, og for os handler det om at gøre det, vi havde så stor succes med under coronaen, nemlig at lade patienten selv stå for de ting, de med lethed vil kunne klare – ligesom med tests under corona.
Derfor arbejder vi med en ide om en innovationsfond, der kan hjælpe regionerne med at igangsætte dette arbejde. De kører i dag med meget stramme budgetter, der er fastlagt ét år ud i fremtiden, og giver meget lidt råderum, og derfor halter vi bagefter med brugen af disse teknologier. Med en innovationsfond vil vi kunne skubbe bag på udviklingen på en måde, vi ikke kan i dag, hvor midlerne er alt for øremærkede.
Nye teknologier
I vores branche taler vi meget om dynamiske effekter, når vi vurderer, om et nyt præparat eller teknologi kan bruges.
I dag ser man i sundhedsvæsenet på, hvordan disse skal anvendes og hvad det koster nu og her, og sætter det op med eksisterende udgifter. Ud fra det vurderer man, om man vil betale for det.
Men man negligere at se på, hvad der kan være af positive effekter ude i fremtiden ved præparatet eller teknologien. Man ser ikke på, om de f.eks. kan nedbringe sygefravær eller følgesygdomme. Det mener vi, er en helt forkert tilgang.
Derfor har vi sammen med VIVE udviklet en regnemodel, der bl.a. ser på de afledte effekter inden for sukkersyge, kræft, psoriasis og meget andet. Med tanke på, at vi som land har stor mangel på arbejdskraft, er det meget relevant med nye teknologier, der kan være med til at sænke sygefravær på arbejdspladserne.
Det er ét af vores håb til den kommende regering; at man vil stoppe med kun at se på udgifterne nu og ser, men se og investerer mere langsigtet og holistisk på, hvad vi kan gøre for patienterne.
Der er behov for at tage fat i de nye teknologier, for de kan være en kæmpe hjælp for både patienterne og sundhedsvæsenet.
Genbank giver muligheder
Vi har i Danmark en meget stor genbank, som vi kunne udnytte langt bedre, end det er tilfældet i dag. Den danske genbank ligger inde med meget store mængder data, som kan være brugbar til at udvikle mange former for medicin inden for alt fra personlig medicin,stamceller og genteknologi,
Men hvis Danmark skal være foregangsland inden for sundhedsinnovation, forudsætter det nye indsatser for bedre udvikling og anvendelse af de nye former for personlig medicin og avancerede terapier (ATMP) i patientbehandlingen.
Den eksisterende nationale strategi for personlig medicin, som Sundhedsministeriet og Danske Regioner står bag, udløber ultimo 2022. Derfor bør politikerne åbne op for en ny strategi, som favner den hastige udvikling og de nye behov for at bygge en stærkere bro mellem kortlægningen af patienters genomer og implementeringsdelen på hospitalerne.