Den danske medicinalvirksomhed, Virogates, har fået ny bestyrelsesformand. Patrik Dahlen tager over efter Lars Kongsbak, der har siddet for bordenden gennem de seneste godt og vel syv år.
Medicinalvirksomheden Virogates, der udvikler blodprøver, der skal forbedre og patientbehandlingen og reducere sundhedsomkostningerne, har i dag meddelt, at Lars Kongsbak som led i en fornyelse af bestyrelsen træder tilbage som formand for bestyrelses med øjeblikkelig virkning.
Samtidig meddeles det, at Patrik Dahlen, der indtil i dag har været Non-Executive Director, af bestyrelsen er blevet udpeget som ny formand.
”Jeg er beæret over at være blevet udpeget som formand for ViroGates’ bestyrelse efter mit nylige valg på den ordinære generalforsamling i april i år. Jeg har fulgt virksomheden i årevis, og har været imponeret over dens fremskridt og dedikation til at løse vitale medicinske behov i den akutte sektor. Jeg ser frem til at arbejde sammen med teamet om at udvikle ViroGates endnu mere,” siger Patrik Dahlen.
Den afgående bestyrelsesformand, Lars Kongsbak, der blev udpeget som formand for ViroGates’ bestyrelse i marts 2015, har valgt at træde tilbage, så han kan fokusere på sit arbejde administrerende direktør i Samplix A/S. Lars Kongsbak vil fortsat fungere som Non-Executive Director i ViroGates’ bestyrelse.
“Det har været en fornøjelse og en ære at fungere som formand for ViroGates. Og jeg er meget stolt af det arbejde, vi fortsætter med at gøre for at udvikle og kommercialisere suPARnostic® som en værdifuld biomarkør for at gøre en forskel i hospitalssystemerne over hele Europa. Min beslutning om at træde tilbage har været svær, men at få Samplix A/S til at vækste er min primære opgave, og jeg ser frem til at fortsætte med at arbejde med ViroGates’ udvikling som menigt bestyrelsesmedlem,” siger Lars Kongsbak.

