Det koster at lave det danske elnet om til at køre på grøn energi, og den regning ender bl.a. hos virksomheder. En kedelig tendens, mener fagforbund.
Den grønne omstilling er i fuld gang, og store dele af landets infrastruktur skal i den forbindelse omlægges til grøn energi, og den slags store omvæltninger koster.
Det skriver Tekniq
En højere eltarif vil lande på virksomhedernes bord i 2024, og selvom beløbet næppe er noget, der vælter økonomien, så er det ikke desto mindre penge, der skal op af lommen, og prisen vil alt efter virksomhedens størrelse komme til at lande på mellem 3.500 kroner og 13.000 kroner om året.
“Der sker meget i verden omkring os, der har stor indflydelse på, hvordan elforbrugernes tarif for 2024 kommer til at se ud. Den overordnede faktor er, at systemet skal omstilles, så strøm fra vind og sol erstatter olie, kul og naturgas. Energikrisen på grund af krigen i Ukraine har gjort det endnu vigtigere, at den omstilling sker hurtigt,” siger Marie Budtz Pedersen, afdelingsleder i Energinet.
Hun fortæller samtidig, at krigen i Ukraine har gjort det nødvendigt at gennemføre den grønne omstilling hurtigt, og at tarifferne derfor vil stige i nogle år.
Hos Tekniq Arbejdsgiverne er man skuffende over at se endnu en afgift i rækken, der skal betales af erhvervslivet.
“Måske synes beløbet ikke stort. Men det ville snart være rart med en nyhed om en afgift eller en udgift, som erhvervslivet blev sparet for i stedet for at blive pålagt,” siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

