Arian Sahebpanah er den 14. august tiltrådt stillingen som byggeleder hos Dansk Boligbygs Aalborgafdeling og er tilknyttet et større boligbyggeri i Hørsholm.
Der er kommet en ny byggeleder til Dansk Boligbyg i skikkelse af Arian Sahebpanah, der er nyuddannet bygningskonstruktør fra KEA i København og ser frem til at bruge sin viden og få opbygget mere erfaring i sit nye job.
Før Arian Sahebpanah begyndte uddannelsen som bygningskonstruktør, havde han prøvet kræfter med arbejdet på byggepladsen som fugemontør og nedriver.
”Det er mit mål at få en masse erfaring og viden, så jeg kan blive en god byggeleder. Jeg har ambitioner om at blive en af de bedste i mit fag og bruge mine kompetencer til at forbedre byggebranchen i fremtiden,” siger Arian Sahebpanah.
Arian Sahebpanah skal arbejde på PH Park projektet i Hørsholm, hvor Dansk Boligbyg opfører 70 boliger fordelt på etagebyggeri samt rækkehuse i totalentreprise for Calum. Han skal arbejde med at registrere fejl og mangler på byggepladsen – et arbejde, han har erfaring med fra sin praktikperiode hos Promana Bygningsrådgivning A/S.
”Jeg har været her i fire uger nu og synes, jeg er blevet godt modtaget af mine kolleger og chef. De er meget behjælpelige og svare gerne på alle mine spørgsmål, og jeg har haft en hel del her i starten. De er glade for at lære fra sig og deler gerne deres viden og erfaring, så jeg er meget glad og tilfreds,” siger han.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk