Den tidligere salgschef fra Continental, Claus Skipper, kommer med stor erfaring fra transportbranchen. Han tager over for den mangeårige markedschef, Henrik Dehn, der dog fortsætter lidt endnu.
Det er erfarne kræfter, der er blevt hentet ind til stillingen som markedschef hos Ok Transport, efter at Claus Skipper har overtaget roret for sektionen.
Indtil nu har han kørt tæt parløb med den afgående markedschef, Henrik Dehn, som officielt træder tilbage 1. september efter mere end 11 år som markedschef i OK.
”I OK er vi glade for at kunne byde Claus Skipper varmt velkommen. Vi ser ham som det perfekte match, så vi fortsat kan sikre en stærk, god og solid udvikling på transportområdet. Claus har bevist, at han kan skabe flotte resultater uden at gå på kompromis med medarbejdertilfredsheden og ikke mindst kundetilfredsheden, og derfor er jeg sikker på, at han er den rette til at løfte opgaven,” siger Claus Linnemann, OK’s markedsdirektør for erhvervsområdet.
”Der skal samtidig lyde en stor tak til Henrik Dehn, der igennem mere end 11 år har udviklet transportforretningen markant og sammen med sit team har skabt flotte resultater,” tilføjer han.
I transportsektoren er der et stigende fokus på at implementere grønne og innovative løsninger for at imødekomme fremtidens transportbehov. Claus Skipper ser frem til at tage fat på udfordringerne sammen med sit nye team.
”Det er fantastisk at vende tilbage til energi- og transportsektoren, ovenikøbet til OK, som i dag er markedsleder på transportområdet, og Henrik Dehn har været god til at dele ud af sin erfaring og ekspertise i den første tid,” siger Claus Skipper.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

