Lingerikæden Wunderwear skærer ned på antallet af leverandører, hvor seks ud af ti droppes frem mod 2024. I stedet satser man fremover på langvarige partnerskaber, hvor både butik og leverandør skal dele samarbejdsfordele og risiko.
Deling af ansvaret. Det er filosofien bag det nye tiltag, man fremover vil tage hos lingerikæden Wunderwear, hvor man vil droppe samarbejdet med 60 ud af 98 forhandlere. I stedet vil man rstatte den konventionelle praksis, hvor butikker køber ind hos forhandlere og påtager sig al ansvar og risiko ved det videre salg.
“Vi har valgt at bevæge os væk fra konventionel detailhandel og henimod partnerskaber. Vi har stået over for en udfordring med alt for mange leverandører, der har besøgt butikken to gange årligt for at præsentere varer til salg uden at vise nogen reel interesse i nært samarbejde. Derfor luger vi ud og opbygger stærkere og mere langsigtede samarbejder med færre udvalgte leverandører, der ønsker et nærmere partnerskab,” siger bestyrelsesformand i Wunderwear Jørgen Nielsen.
Inden årets udgang
Wunderwear, der er en af de største aktører i den danske lingeribranche, består af selvstændige butiksejere, der individuelt har truffet beslutningen om at reducere antallet af leverandører fra 98 til 38 – og det sker allerede ved udgangen af 2023.
“En begrænset lagerbinding er en betydelig fordel i en post-kriseramte periode, som vi stadig befinder os i. Likviditeten er altafgørende for butikkerne lige nu, og med vores partnerskabsstrategi skal butikkerne lægge mindre ud, mens leverandørerne til gengæld får mulighed for at få indflydelse på butikkernes sortiment, som de kan tilpasse efter markedstendenser og præferencer. Fælles fordele er afgørende for begge parters incitament til at samarbejde mere, siger Jørgen Nielsen.
Han fortæller videre, at de enkelte butiksejere er klar over, at tiden kalder på nye former for strategiske samarbejder, hvor en god og aktiv relation mellem butik og leverandør sættes i højsædet.
“Forhandlingerne med de kommende partnere er allerede i gang, og det samme er nedskæringerne blandt gamle leverandører.”
For kunderne betyder strategiændringen færre brands på bøjlerne, men ikke et mindre udvalg. Til gengæld bliver personalet endnu mere specialiseret i de brands, der er på i butikkerne.
“Der bliver naturligt færre brands i forretningerne, til gengæld kan vi købe mere ind fra de udvalgte leverandører og dermed øge volumen af de kvalitetsbrands, som vi vælger at arbejde videre med i forretningerne, hvor personalet bliver superkompetente i netop de brands. Her går vi selvfølgelig også efter de brands, forbrugerne er mest glade for i forvejen.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

