Danskerne bestiller i stor stil tøj på nettet, hvoraf meget ender med at blive sendt retur til netbutikken. Det er både dårligt for omsætningen og for klimaet, men det vil kræve en stor adfærdsændring at komme udfordringen til livs.
‘Gratis returret’, reklameres der med i mange webshops med, når vi er inde for at handle alt fra nyt tøj til bøger og meget andet. Og returretten tages i den grad bogstaveligt af danskerne, der i stor stil sender varer retur, vi har købt online, hvis det ikke lige er det, vi havde sat næsen op efter, eller hvis størrelsen ikke passer alligevel.
Det kan virke meget uskyldigt, men det er et stort problem for mange af de virksomheder, vi handler i, og det udfordrer dem især på det stadigt mere vigtige klimaregnskab, når varerne både skal sendes frem og tilbage på tværs af landet.
“Mange netbutikker er selv med til at skabe problemet, når de tilbyder gratis returret i 60 dage, for selvfølgelig benytter man sig som forbruger af det, hvis de sko, man har købt, er for store, selvom det er den skostørrelse, man plejer at bruge,” siger Ole Storm Jørgensen, forbrugeradfærdsekspert ved Erhvervsakademi Dania,
Svær kamp for netbutikkerne
Mange netbutikker vælger i dag at pålægge et gebyr på at sende varer retur, og selvom dette kan være en del af løsningen på at få forbrugerne til at sende færre af de købte varer tilbage, så ser Ole Storm Jørgensen et problem ved denne tilgang.
“Mange vil være påpasselige med disse gebyrer, fordi de risikerer at sende deres egne kunder over til den konkurrent, der ikke har gebyrer på returvare. Forbrugeren sender ikke varer retur af ond vilje, men fordi mange ting er svære at købe online. Tøj og sko kan jo passe, ellers vil vi ikke have det, og der er større chance for at købe noget, der ikke passer, når vi handler online end i den fysiske butik.”
Skal der ske en reel ændring omkring udfordringen med returvare, vil det først og fremmest kræve en ændring i forbrugernes adfærd, mener Ole Storm Jørgensen.
“Som forbruger tænker man jo ikke over, at det er dårligt for klimaet at sende en vare retur, og skal vi lave om på dette, vil det kræve en stor holdningsændring hos som forbrugere, og det kan vise sig at blive meget svært. Vi tænker typisk ikke over virksomhedernes ESG-udfordringer, når vi handler.”
Problemet med returvarer er dog et ganske stort et af slagsen. Til Marketconnect har brancheleder for Mode og Tekstil i Deloitte, Morten Gade Steinmetz, udtalt, at det i nogle lande er op mod 70 procent af alle køb, der sendes retur, og Det Europæiske Miljøagentur estimerer, at værdien af returnerede tekstiler og elektroniske produkter, der destrueres i EU, forventes at nå 162 milliarder kroner i 2023.
På spørgsmålet om, hvorvidt der burde laves lovgivning, der kan dæmme op for de store mængder returvare, er Ole Storm Jørgensen usikker på virkningen af en sådan potentiel lov.
“Det ville være nødt til at komme op på EU plan, for laver vi bare sådan en lovgivning i Danmark, vil det skubbe rigtig meget af handlen ud på webshops, der ikke er omfattet af dansk lov. Og vi handler i forvejen rigtig meget i udenlandske webshops, når vi handler online, så en rent dansk lovgivning på området vil næppe ændre ret meget.”