Nordens største delebilsselskab, Hyre, accelerer deres indtog i København ved at købe LetsGo, som er Danmarks største delebilsoperatør med fast stamplads.
At have en delebil med en fast stamplads er et ganske særligt område inden for persontransporten, og i Danmark er det især LetsGo, der har været markedsledende.
Nu er danskerne dog blevet opkøbt af Nordens største delebilselskab, Hyre, der dermed sætte gang i udrulningen af deres koncept i Danmark. Hyre 1000 delebiler i Oslo, hvor deres flåde er vækstet med 50 % hvert år de seneste år, og selskabet ser ingen grund til, at de skal have færre delebiler i København, som de håber, at kunne revolutionere hvad angår delebiler.
”Vi er overbeviste om, at delebiler er fremtidens måde at have bil på i de store byer. Der ligger et meget stort uudnyttet potentiale i København – mindst lige så stort som i Oslo. Ved at opkøbe LetsGo har vi kickstartet udviklingen i København”, fortæller Frederik Sandager Rasmussen, direktør i Hyre.
Stort potentiale
LetsGo har omkring 250 i sin flåde, og arbejder blandt andet ud fra en ambition om, at der skal være maksimalt skal være 200 meter til den nærmeste LetsGo bil i de store byer, og man ser da også store fordele ved, at være gået sammen med Hyre, som kan accelerere udbredelsen af delebiler med fast stamplads.
”Det glæder mig meget at vi sammen med Hyre nu kan få delebiler ud til endnu flere. Vi har gennem årene haft en god og stabil vækst, men vores ambitioner rækker videre, og vi ser frem til at give endnu flere københavnere et godt og grønt alternativ til privatbilen”, siger Bjarke Fonnesbech, direktør i LetsGo.
Delebiler med fast stamplads er anderledes fra free-float delebiler, også kendt som bybiler. Ifølge Hyre reducerer free-float modellen ikke behovet for at eje bil i København på tilsvarende vis som delebiler med fast stamplads. Dog byder de alle former for mobilitetsløsninger velkommen.
”Der er flere studier som viser, at en delebil med fast stamplads kan fjerne mellem 5-15 privatbiler fra gaden. Jeg forventer, at vi får lige så mange delebiler i København, som vi har i Oslo, og det vil altså kunne fjerne behovet for op mod 15.000 privatbiler i København,” siger Frederik Sandager Rasmussen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk