Et bredt flertal af Folketinget indgik sent i aftes et 10-årigt forsvarsforlig, og det bør give gode muligheder for det danske erhvervsliv.
Regeringen og næsten alle partier i Folketinget har i dag indgået en historisk bred aftale om et styrket forsvar. Forliget er et rammeforlig, som skal følges op af delaftaler senere i forligsperioden. Partierne i forliget peger selv på, at man vil følge anbefalingerne fra det maritime partnerskab, hvor bl.a. Dansk Metal sidder med om bordet.
”I Dansk Metal ser vi gode muligheder for, at forsvarsforliget kan bidrage til at sende nye maritime ordrer på danske hænder. Forsvaret kommer til at få brug for en hel del skibe i løbet af de kommende år, og dem er der rigtig gode muligheder for at bygge i Danmark. Vi opfordrer derfor politikerne til hurtigt at trække i arbejdstøjet igen og lægge en detaljeret plan for de kommende anskaffelser, så sikkerhed og gode danske arbejdspladser kan gå hånd i hånd,” siger Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal.
Også hos Dansk Industri ser man gode muligheder i den nye aftale, og håber især, det de danske virksomheder, der arbejder inden for forsvarsindustrien, kommer til at nyde godt af aftalen.
“Et stærkt dansk forsvar er et samfundsanliggende, som vi alle skal tage et ansvar for og det er vi også parate til i erhvervslivet. I DI har vi foreslået et nyskabende partnerskab mellem industri, forsvaret og dansk forskning om at løse de enorme opgaver, der venter forude, og derfor ser vi frem til en konstruktiv dialog med politikere og forsvaret om erhvervslivets rolle i opbygningen i et nyt og stærkt forsvar,” siger Joachim Finkielman, chef for forsvar og sikkerhed i Dansk Industri.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

