Visit Denmarks nye rapport over hotelmarkedet i Danmark fremgår det, at andelen af Green Key-certificerede hoteller vokser. Det glæder man sig over hos brancheforening.
Vi vægter som forbrugere bæredygtighed stadigt højere, når vi tjekker ind på et hotel for at komme på kursus, seminar eller en lille privat ferie. Det viser nye tal fra Visit Denmark, hvori man kan læse, at de såkaldt Green Key-certificerede hoteller tager en stadig større andel af markedet.
Green Key-hotellerne havde således 7,9 mio. overnatninger i 2022, hvilket er en stigning på 17 procent i forhold til 2019, det seneste sammenlignelige år før corona. Til sammenligning steg antallet af overnatninger kun med 2 procent for hoteller uden Green-Key-certificering.
“Vi er selvfølgelig meget glade for tallene, for det vidner om, at der er en efterspørgsel efter miljøvenlige hoteller og hotelværelser. Vi oplever, at certificerede Green Key-hoteller er stolte over at være en del af løsningen på klimaudfordringern,” siger Mikal Holt Jensen, der er miljøchef i HORESTA og sekretariatsleder i Green Key.
Ser vi ud over det danske hotellandskab, så var der i 2022 157 Green Key-hoteller, mod 117 i 2019. Det er med andre ord en ganske mærkbar stigning, der ifølge Mikal Holt Jensen vidner om, at både forbrugere og hoteller tager bæredygtighed alvorligt.
“Det skinner også igennem på gæsteoplevelsen, så vi forventer, at den positive udvikling fortsætter. Hotelbranchen har et stort potentiale i forhold til at gøre en reel forskel, og vi ser frem til at byde endnu flere hoteller velkommen i den grønne klub.”
Green Key-hoteller skal leve op til 185 konkrete og relevante miljøkrav inden for 13 områder som f.eks. CO2-beregninger, øget fokus på økologi, minimering af plastik.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

