Udnævnelsen af Johanne Mose Entwistle som partner er et led i AARTs strategi om at blive den førende skandinaviske rådgiver indenfor effektbaseret arkitektur.
Johanne Mose Entwistle kommer til den skandinaviske arkitektvirksomhed, AART, som ny partner. Hun fri dag effektchef i virksomheden.
Her har hun bl.a. stået i spidsen for udviklingen af det unikke værktøj, Effektkompasset, samt virksomhedens tilgang og metode til at sikre projekters værdiskabelse og dokumentere effekten af det byggede miljø – både for brugere, bygherrer og samfundet.
”Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med effektagendaen i AART både internt og eksternt, og til fortsat at bidrage til at redefinere måden, vi taler om og arbejder med arkitekturen, som rummer et kæmpe potentiale til at forebygge mange af de samfundsudfordringer, vi står med i dag. Med min baggrund ser jeg arkitekturens potentialer fra et andet ståsted, og jeg tror på, at vi med kombinationen af forskellige fagligheder kan være med til at udvikle branchen i en positiv retning,” siger Johanne Mose Entwistle.
Også hos Anders Strange, CCO og medstifter af AART, er der stor tilfredshed med den nye partner i virksomheden.
”Vores arbejde med effekt og dokumentation af arkitekturens betydning er en af grundpillerne i vores forretning og strategi. Johanne har været med til at bygge det op, og har stået i spidsen for teamet og udviklingen af forretningsområdet. Derfor er det helt naturligt, at hun nu bliver partner.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

