På mindre end to år er antallet af butikstyverier steget med 60 pct. anmeldte tilfælde. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Dansk Erhverv ser med alvor på situationen.
Mange har måske oplevet det; at en tyv bliver taget på fersk gerning i en butik, eller at alarmen pludselig bimler og bamler, når tyvekoster forsøges smuglet ud af butikken.
I den danske detailhandel er det i hvert fald blevet hverdag, og det kan man læse med al tydelighed i statistikkerne. I årets første kvartal blev der anmeldt 5960 butikstyverier. svarende til godt og vel 66 om dagen.
”Ud over at være forkert, er det også en tankegang, der ender med at ramme de lovlydige forbrugere i sidste ende, når butikkerne er nødsaget til at hæve priserne for at dække de rekordstore tab” lyder det fra Henrik Lundgaard Sedenmark, chefkonsulent hos Dansk Erhverv.
Den markante stigning kommer efter flere år med fald i antallet af tyverier. Således faldt antallet med hele 25 % fra 2013 til 2021. Men nu ligger niveauet over det fra 2013.
Hos Dansk Erhverv mener man, at tidens stigende priser og høje inflation spiller en rolle i det stigende antal tyverier, ligesom man mener, at en generel fortælling om supermarkederne har skovlet penge ind under krisen, gør, at nogle mener, at det retfærdiggør tyveri.

