Det skal være slut med omfattende bureaukrati og uværdig behandling af de ledige. 3F præsenterer nyt arbejdsmarkedsudspil, der tager et opgør med den nuværende arbejdsmarkedspolitik og tankegangen om, at der findes 98 forskellige arbejdsmarkeder.
Der er brug for en markant ny retning for den danske arbejdsmarkedspolitik, hvis det står til 3F. Ud skal det omsiggribende bureaukrati, de rigide proceskrav og det samme skal den uværdige behandling af ledige, som 3F mener foregår.
Det kræver et større opgør på det danske arbejdsmarkedspolitikken, og det kræver ikke mindst et opgør med tankegangen om, at der her i landet findes 98 forskellige arbejdsmarkeder.
”I 3F vil vi igen have fokus på de ledige og virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Værdigheden skal tilbage, og det gør vi blandt andet ved at give de ledige en række nye rettigheder og et frit valg til opkvalificering,” siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.
Principper
3F præsenterer fire principper for en reform af både styring, aktiveringsindsats og finansiering af den aktive arbejdsmarkedspolitik:
- To hovedspor i arbejdsmarkedsindsatsen: ét til arbejdsmarkedsparate ledige og ét til målgrupper med andre udfordringer end ledighed.
- En mere sammenhængende arbejdsmarkedsindsats, der er forankret på regionalt niveau, og hvor arbejdsmarkedets parter prioriterer og dimensionerer indsatsen.
- Flere rettigheder og valg til ledige – færre proceskrav og mindre bureaukrati.
- A-kasserne tager et endnu større ansvar for at hjælpe de ledige tilbage i job.
”De nye rettigheder skal blandt andet bestå af ret til uddannelse i minimum 12 uger om året, ret til jobformidling eller løntilskud, ret til danskuddannelse og ret til samtaler med a-kassen efter behov. Slut med samtalefabrikker og at aktivering skal føles og udmøntes som en straf,” siger forretningsfører for 3F’s A-kasse Eva Obdrup.
Principperne vil betyde, at arbejdsstyrken løbende og målrettet opkvalificeres til arbejdsmarkedets aktuelle og fremtidige behov under ledighedsperioderne. Det medfører, at ledige får de konkrete kompetencer, som virksomhederne efterspørger, og det vil modvirke flaskehalse og mangelsituationer på det danske arbejdsmarked.
”Arbejdsmarkedspolitikken kommer med en reform baseret på disse principper tilbage til sin oprindelige kerneopgave, nemlig at sikre et langt bedre match mellem virksomhedernes behov og de lediges målrettede opkvalificering. Dermed er modellen en fordel for alle; virksomhederne, de ledige og statskassen,” siger Søren Heisel.