Vognmændene rundt omkring i Danmark møder øget pres for at skifte fra diesel til el. Men skal dette være muligt, skal ladeinfrastrukturen blive langt bedre, mener Danske Vognmænd.
Der er mange lastbiler på de danske veje, men kun én procent af dem kører på el fremfor diesel. Selvom dette tal kan lyde af meget lidt, så er det faktisk højere end Energistyrelsen sidste år forventede, der ville være.
Spørger man hos organisationen Danske Vognmænd, så er ladeinfrastrukturen i Danmark den største hindring for at vognmændene skifte fra diesel til el.
“Den største barriere er mangel på ladeinfrastruktur. Hvis de køber en ellastbil, hvor skal man så lade den henne? I dag er der ikke ret mange steder, hvor man kan lade. I modsætning kan man tanke diesel cirka 2.200 steder,” udtaler organisationen til DR.
Der er langt mellem ladestanderne for lastbiler mange steder i Danmark. Nord for Randers kan man eksempelvis kun lade op på havnen i Hirtshals, ligesom der på hele den jyske vestkyst ikke er nogle ladestandere, og det samme er tilfældet på Lolland-Falster. På Fyn kan man kun lade i Nyborg.
For vognmand Brian Jensen, der sin forretning mellem Randers og Hobro, er den store mangel på ladestandere til lastbilerne til største grund til, at han ikke kører på el.
“Det kan ikke lade sig gøre pt. Hvis jeg vidste, det var samme tur, jeg kørte hver dag, så kunne jeg tilrettelægge ladning i forhold til turen. Men det har jeg ingen mulighed for. Der er ikke ordentlig ladning-infrastruktur i Danmark endnu,” siger han til DR.

