Den grønne trepart kan komme til at spænde ben for privat kapital til skovrejsning, og det kan vise sig at blive problematisk for erhvervslivet i Danmark, mener organisation.
Selvom den grønne trepartsaftale har en ambitiøs målsætning om at rejse 250.000 ha skov og har afsat 40 mia. kr. til omlægningen, er privat kapital ikke tænkt ind i aftalen.
Det kan få alvorlige konsekvenser for danske virksomheder, der efterspørger de CO2-bidragskreditter og ESG-initiativer i forbindelse med EU’s kommende CSRD-rapportering, og det får organisationen, Growing Trees Network, til at kalde aftalen for et “selvmål af historiske dimensioner”, hvis ikke den private kapital inddrages i aftalen.
For virksomhederne vil det være vigtigt at kunne dokumentere “additionalitet”, hvilket vil sige ekstra skovrejsning, der går ud over det, der allerede er planlagt. Lars Heiselberg Vang Jensen, direktør i Growing Trees Network, frygter, at det manglende fokus på privat kapital i den grønne trepart, vil få virksomhederne til at vende blikket mod udlandet for at sikre de nødvendige bidragskreditter.
“Vi risikerer at virksomhederne vælger at støtte andre formål eller kigge udenfor Danmarks grænser efter skovrejsningsprojekter med additionalitet. Dermed kan konsekvensen af den grønne trepart blive, at mulig privat kapital sendes direkte ud af landet,” siger han.
Lars Heiselberg Vang Jensen foreslår, at en del af de 75.500 kr. pr. hektar, som er det beløb, den grønne trepartsaftale foreslår til skovrejsning, anvendes som indkomstkompensation til lodsejere. Denne kompensation vil skabe bedre konkurrencevilkår for private tilskudsordninger og give lodsejerne mere fleksibilitet til at vælge den ordning, der passer dem bedst.
På den måde kan det ifølge Growing Trees Network blive mere attraktivt for virksomheder at investere i skovrejsningsprojekter i Danmark, samtidig med at det sikrer den nødvendige additionalitet og privat finansiering.