Den socialpædagogiske virksomhed, VIDAR, er blevet opkøbt af danske Carelink Gruppen, der er landets største private udbyder af velfærdsydelser.
Med helt særlige kompetencer i forhold til hårdt ramte børn og unge, hvor der er brug for akut støtte og ofte også anbringelser udenfor hjemmet, har VIDAR gennem de seneste år opbygget en solid plads på markedet, og det har man også fået øje på hos Carelink Gruppen, der nu har valgt at opkøbe virksomheden.
Tanken er, at kombinere ekspertisen fa VIDAR med den ekspertise, der allerede findes i Carelink, som igennem en årrække selv har foretaget børnefaglige undersøgelser for en lang række kommuner og foranstaltet støtte til familier i eget hjem.
”I VIDAR er vi meget glade for at blive en del af Carelink familien. Vi har vundet kommunernes tillid, fordi vi har vist, at vi er gode til at rumme og arbejde med de børn og unge der ikke kan rummes af andre. Opgaven er at sikre at de, måske for første gang i deres liv, oplever stabilitet, sammenhæng og dermed også udvikling. Det kan vi give dem i endnu højere grad som en del af Carelinks brede tilbud”, siger VIDARs stifter og direktør, Casper Bøndergaard.
Nu kan Carelink tilbyde alle typer løsninger for de udsatte familier, hvad enten der er tale om forebyggende indsatser i hjemmet, anbringelser, kriminalpræventive tiltag, misbrugsbehandling eller psykiatrisk udredning og behandling af børn og forældre på Carelink Nærhospitaler.
”Målet for os er at få mor og far tilbage på arbejde, de unge i fritidstilbud og børnene tilbage i skole. Vi tror at den nye endnu bredere vifte af muligheder i samme organisation vil få flere børn og voksne tilbage på sporet”, siger Brian Rosenberg, Koncern CEO i Carelink Gruppen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk