Kathryn Larsen risikerede Kathryn at blive udvist af Danmark for blot få år siden. Nu driver hun sin egen arkitektvirksomhed, og kæmper for andre udlændinge, så de ikke kommer til at ende i samme situation som hende.
Tilbage i 2020 var Kathryn Larsen, der er amerikaner, men dansk gift, ved at blive smidt ud af landet, men fandt til syvende og sidst en vej gennem det snørklede danske system, og fik lov at blive i landet.
Allerede dengang drev hun Studio Kathryn Larsen, der har specialiseret sig i renovering og brug af biobaserede materialer, og har et stort netværk i ind- og udland.
“Lige siden jeg kom til Danmark for første gang, har jeg været forelsket i landet. Vi har igennem årene haft mulighed for at flytte mange andre steder hen, men vores tilknytning til Danmark har altid været for stor. Danmark er det land, hvor min mand og jeg gerne vil stifte familie og bo,” siger Kathryn Larsen.
Hun er dog langt fra den første eller eneste, der har løbet panden mod de ofte rigide danske regler, og derfor har formålet for hende været at skabe en virksomhed, der investerer i at medarbejderne kan skabe deres egen vej til et godt liv i Danmark.
For mens bl.a. Kathryn Larsen kæmper for at få foden i døren til Danmark, så kæmper rigtig mange danske virksomheder med at skaffe arbejdskraft, og derfor ser mange netop mod udlandet for at finde de kandidater, de har brug for. Og disse kan ikke altid findes inden for EUs grænser.
Fremskrivninger viser, at der kommer til at mangle i hvert fald 100.000 faglærte i 2030, og spørger man Per Christensen, CEO i rekrutteringsvirksomheden Black Swans Exist, der opererer inden for life science, er der alene inden for denne sektor brug for mange tusinder flere mennesker.
“Alene inden for health care vil der mangle 25.000 mennesker i 2030 i Danmark. Inden for pharma er tallet 15.000, og derudover er der områder som biotech, bioindustrials og medical device som alle også mangler hænder. Så det er rigtig mange, vi står og mangler,” siger han.
For Kathryn Larsen er der da heller ingen tvivl om, at både de udenlandske kandidater, virksomheder og Danmark som helhed taber, hvis det bliver for kompliceret og indviklet for dygtige udlændige at komme hertil.
“Vi må anerkende, at der er mange ressourcestærke mennesker, som ønsker at bidrage positivt til det danske samfund og økonomi. At sende dem væk er ikke bare en lose-lose-situation, det er en hindring for fremskridt – og det vil jeg ændre gennem min stemme og virksomhed.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk