En af de mest erfarne spillere på det danske leasingmarked, Selected Car Group, opkøber det midtjyske leasingselskab A-Leasing med hovedsæde i Ans.
A-Leasing får nye ejere i form af Selected Car Group (SCG), der har kastet en pose penge efter konkurrenten fra Ans. Sammen med købet af A.Leasing, overtager SCG også ejerskabet af nichebilhuset CC-Cars, som specialiserer sig i klassiske retro- og vintagebiler i premiumsegmentet.
Dermed styrker SCG sin i forvejen stærke position på det danske leasingmarked.
”Opkøbet er helt oplagt, da A-Leasing bygger på det samme tanke- og værdisæt omkring ordentlighed, som vi gør. Vores fælles fokus på ordentlighed og vores passion for biler er drivkraften bag aftalen, og vi er begejstrede for at kunne udbygge vores forretning i det jyske med A-Leasings lokation og kundebase,” siger Ulrik Larsen, CEO hos Selected Car Group.
Opkøbet kommer ikke til at betyde en ændring i hverdagen for de 10 ansatte i A-leasing, der fortsætter deres arbejde under det nye ejerskab. Samtidig overtager SCG også over den samlede kontraktpulje forøges med yderligere 800 biler på vejene. Med købet af A-Leasing har Selected Car Leasing nu knap 7.000 leasingkontrakter på danske veje og er dermed størst i premium-, luksus og sportssegmentet.
A-Leasing bliver fremover indlemmet fuldt og helt i SCG, og vil også komme til at tage den nye ejers navn i fremtiden. Men CC-Cars vil fortsætter under eget navn, og det glæder Ulrik Larsen.
”CC-Cars fortsætter i eget navn, fordi det er et velkendt brand rundt om i Europa, som mange bilentusiaster kan genkende, og så kommer de desuden til at kunne supplere vores eksisterende investeringsforretning med nogle helt nye kompetencer. Sammen med CC-Cars kommer vi til at kunne tilbyde alt fra veteranbiler og årgangsrugbrød til nye superbiler. Tilføjelsen komplementerer dermed den eksisterende forretning rigtig godt” siger han.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

