Reformkommissionen har netop offentliggjort sin rapport ’Nye reformveje 3’, der handler om udsatte unge og voksne. Den bliver blandet modtaget hos organisationer og i fagbevægelsen.
Flere udsatte unge og voksne skal ud på arbejdsmarkedet, og den såkaldt reformkommision har fremlagt sine visioner for, hvordan dette mål skal nås.
Og spørger man i landets brancheorganisationer og i fagbevægelsen, så er modtagelsen en pose blandede bolsjer. For selvom alle er enige om målet, falder kommisionens vej derhen ikke i lige god jord alle steder.
Hos SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er man positive overfor udspillet, som man her kalder ‘et flot stykke arbejde’, men Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, sætter også fingeren på, hvad han mener, burde fylde meget mere i rapporten – afskaffelsen af bureaukratiet.
”Rapporten mangler den helt store murbrækker, nemlig kampen mod bureaukrati. For hvis de små og mellemstore virksomheder i endnu større grad skal indlemme flere udsatte mennesker i arbejdsfællesskabet, må der stort set intet papirarbejde være forbundet med det,” siger han.
Han mener, at virksomheden selvfølgelig skal tage sig af det samme bureaukrati, der er, når en almindelig medarbejder bliver ansat. Men ikke mere end det.
”Når vi taler med de selvstændige, er budskabet klart: Jo mere bureaukrati du hælder i ansættelsen af en udsat, jo flere selvstændige siger nej. Det bliver simpelthen alt for besværligt, og de har travlt i forvejen. Så hvis man vil have flere udsatte i job, skal virksomhederne ikke blandes ind i fx godkendelsesprocedurer, uddannelsesplaner eller høring af tillidsrepræsentanter.”
Rettigheder og politisk proces
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) får rapporten ligeledes en blandet modtagelse, og her hæfter næstformand, Nanna Højlund, sig især ved, at der lægges også op til at fjerne rettigheder og gode ordninger fra borgerne.
”Jeg er helt enig i forenklingsperspektivet. Systemet i dag er alt for komplekst. Men når kommissionen lægger op til at afskaffe revalideringsordningen, seniorjobordningen, ret til personlig jobformidler med mere, så står jeg af. Hvis udsatte borgere skal have mere frihed til selv at finde vejen ind på arbejdsmarkedet, så skal vi styrke – frem for at svække – deres rettigheder,” siger hun.
Til gengæld finder hun det meget positivt, at kommissionen vil have kommunerne til at garantere, at alle unge med behov får den hjælp de har brug for, samt at indføre en afklaringsret efter to år for alle borgere.
”Den melodi kan jeg godt lide. Det er en af de bedste investeringer at hjælpe udsatte unge i uddannelse og arbejde. Og de voksne skal have hurtig hjælp i stedet for at blive parkeret i årevis med risiko for at komme længere og længere væk fra arbejdsmarkedet,” siger Nanna Højlund.
Hos arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne, er man positivt stemt over for rapporten, skønt man også mener, at den lægger op til en for høj grad af detailstyring af den enkelte virksomhed.
“Virksomhederne har brug for kvalificerede medarbejdere til at håndtere den grønne omstilling af Danmark blandt andet. Samtidig har vi også en forpligtigelse overfor både unge og voksne, der af den ene eller anden grund har svært at ved at finde sin plads i arbejdslivet. Nu ser vi frem til en hurtig politisk proces for at få sat gang i de nødvendige reformer,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.