Den danske Digital Asset Management (DAM) SaaS-virksomhed, Digizuite, indleder samarbejde med Swegon, der arbejder inden for indendørsmiljøløsninger.
Swegon, der er ejet af AB Latour, og som tilbyder bæredygtige indendørsmiljøløsninger, der dækker ventilation, opvarmning, køling og klimaoptimering, slår nu pjalterne sammen med den danske SaaS-virksomhed, Digizuite.
Swegon har datterselskaber og distributører over hele verden og 17 produktionsanlæg i Europa, Nordamerika og Indien. Virksomheden beskæftiger mere end 2700 mennesker og havde i 2021 en omsætning på 5,8 milliarder svenske kroner. De er desuden i gang med en stor digital transformation, og det er her, Digizuite kommer ind i billedet.
Danske Digizuite, har i første halvår af 2022 oplevet en stor vækst på 34 %, og desuden etableret flere interessante partnerskaber.
“Jeg er beæret over, at Swegon har valgt Digizuite til at drive indholdsstyring, oprettelse og distribution. Vores DAM-løsnings native integration til Optimizely DXP (CMS & Commerce) er blevet anerkendt som den stærkeste på markedet. Den sømløse integration mellem de to platforme sikrer, at Swegons ressourcer bliver brugt på den rigtige måde”, siger Kim Wolters, CEO Digizuite.
Også hos Swegon vækker det nye samarbejde glæde.
“Et DAM-system vil være et supplement i vores digitale marketingøkosystem til at automatisere og strømline indholdsskabelse, -styring og distribution. For at have en komplet og overbevisende produkthistorie kræver produktindhold en tilføjelse af et stadigt stigende antal digitale aktiver; fra dokumenter, how-to-videoer til billeder,” siger Stina Johansson Produktinformationschef, Swegon.

